1
00:00:00,000 --> 00:00:00,125


2
00:00:00,125 --> 00:00:01,320
Nu bliver det spændende.

3
00:00:01,320 --> 00:00:06,117
Kriterium: Jo højere frekvensen er,
desto større er den overførte energi.

4
00:00:06,117 --> 00:00:14,020
Nogle af jer ved måske, at et radiosignal er en bølge,
men samtidig er det også lidt ligesom en lille kanonkugle.

5
00:00:14,020 --> 00:00:19,041
Og jo højere frekvensen er, desto
større er den energi, der ligger i den ting.

6
00:00:19,041 --> 00:00:25,450
Godt, så vil jeg nu endelig gerne
præsentere den første oplægsholder.

7
00:00:25,450 --> 00:00:32,253
Han er kendt som en farverig person, ikke kun i vores kreds, men
også langt ud over den, for min yderst sympatiske og af alle

8
00:00:32,253 --> 00:00:38,458
elskede kollega i MWGFD’s bestyrelse, fysikeren professor Werner
Bergholz, er også sagkyndigt medlem i forskellige

9
00:00:38,458 --> 00:00:42,486
undersøgelseskommissioner – for eksempel i
forbindelse med opfølgningen på

10
00:00:42,486 --> 00:00:45,994
coronakrisen i delstaterne Brandenburg og Thüringen.

11
00:00:45,994 --> 00:00:53,164
Han er tidligere professor i elektroteknik ved Jacobs
University i Bremen og arbejdede desuden i 17 år hos Siemens i

12
00:00:53,164 --> 00:00:58,017
München og Regensburg som ekspert i kvalitets- og risikostyring.

13
00:00:58,017 --> 00:01:05,979
Vi glæder os til at høre, kære Werner, hvad du vil fortælle os i
dit indledende foredrag om dagens emne med titlen

14
00:01:05,979 --> 00:01:15,648
»Mobilteknologi: Fysiske grundlag og tekniske fordele
ved 5G«, og med det giver jeg ordet videre til dig.

15
00:01:15,648 --> 00:01:19,351
Mange tak, kære Ronny, for disse venlige ord.

16
00:01:19,351 --> 00:01:27,030
Jeg skrev jo: »Fysiske grundlag og
tekniske fordele«. Men – punkt, punkt, punkt...

17
00:01:27,030 --> 00:01:39,225
Jeg vil først tale om det grundlæggende, og som jeg
har skrevet i pressemappen, starter jeg med Adam og Eva.

18
00:01:39,225 --> 00:01:52,224
Og nu vil jeg vise jer en kort video, hvor der kastes en
sten i vandet, og man kan se, hvordan bølgen breder sig.

19
00:01:52,224 --> 00:01:58,090
Det er præcis sådan, man kan forestille sig
radiobølger, og jeg kommer straks med en kommentar hertil.

20
00:01:58,090 --> 00:02:00,361
Lad os se, om det virker.

21
00:02:00,361 --> 00:02:06,688
Så her er et overblik igen: Hvad er en
radiobølge – så man kan få en fornemmelse af det.

22
00:02:06,688 --> 00:02:10,689
Hvad er egentlig forskellen mellem radio – som
vi jo har haft i over 100 år – og

23
00:02:10,689 --> 00:02:14,548
mobiltelefoni, og hvorfor bruger man så høje frekvenser?

24
00:02:14,548 --> 00:02:22,940
Og det vigtigste: Hvorfor er disse egenskaber ved
de høje frekvenser ikke nødvendigvis bare harmløse?

25
00:02:22,940 --> 00:02:27,119
Og de følgende oplægsholdere vil så fortælle mere om det.

26
00:02:27,119 --> 00:02:30,629
Nå, nu falder stenen.

27
00:02:39,970 --> 00:02:45,282
Nå, så har vi set to ting. Bølgen breder sig.

28
00:02:45,282 --> 00:02:53,007
I så fald er det en nærmest
todimensional bølge. Det er bevægelsen af stof.

29
00:02:53,007 --> 00:02:57,811
Og som man kan se på stillbilledet, er der også andre bølger.

30
00:02:57,811 --> 00:03:03,654
Og det stemmer nøjagtigt overens med virkeligheden,
hvilket også i en vis grad er det, der gør det farligt.

31
00:03:03,654 --> 00:03:11,166
Hvis jeg har min mobiltelefon med i et sådant rum – og lad os nu
antage, at vi ikke lige er til et foredrag – så ville der måske

32
00:03:11,166 --> 00:03:18,419
være 20 personer eller flere, der lige nu bruger deres smartphone,
og det ville betyde, at der opstår en bølgeforvirring.

33
00:03:18,419 --> 00:03:20,394
Det er lidt ligesom til en fest.

34
00:03:20,394 --> 00:03:28,290
Der er alle nødt til at skrue op for intensiteten, og
det er ikke nødvendigvis det, man bør stræbe efter.

35
00:03:28,290 --> 00:03:33,992
Nå, men vi har set, at når man kaster
en sten i vandet, bevæger vandet sig.

36
00:03:33,992 --> 00:03:36,391
Det er lidt det samme med radiobølger.

37
00:03:36,391 --> 00:03:44,820
Antennen udstråler signaler, men nu
ikke todimensionelt, men sfærisk.

38
00:03:44,820 --> 00:03:53,056
Og det aller vigtigste er, at der ikke er noget
stof involveret – det fungerer også i et vakuum.

39
00:03:53,056 --> 00:03:58,380
Og normalt ser man ingenting, man hører ingenting.

40
00:03:58,380 --> 00:04:10,052
Og at sådan noget overhovedet findes og er blevet undersøgt
videnskabeligt, skylder vi fysikeren Heinrich Hertz, der –

41
00:04:10,052 --> 00:04:23,910
pludselig afbrød en stor strøm, og derefter satte en modtager
op, og så gav det et lille gnist, og derfor hedder det »funken«.

42
00:04:23,910 --> 00:04:33,069
Der er endnu en kæmpe forskel, som er meget
vigtig i praksis: Vandbølger bevæger sig,

43
00:04:33,069 --> 00:04:38,585
som vi har set, med en hastighed på 20 cm/s.

44
00:04:38,585 --> 00:04:46,657
Lydbølger – dem kender vi jo også – 300 m/s;
det har alle oplevet en gang under et tordenvejr.

45
00:04:46,657 --> 00:04:53,217
Man ser lynet, og afhængigt af, hvor det slog
ned, går der mellem et og ti – eller endnu flere

46
00:04:53,217 --> 00:04:58,752
– sekunder, før man hører tordenbraget, 300 m/s.

47
00:04:58,752 --> 00:05:11,776
De elektromagnetiske bølger bevæger sig en smule
hurtigere, nemlig ikke 300 m/s, men 300.000 km/s.

48
00:05:11,776 --> 00:05:19,916
Altså 300.000.000 m/s, en million gange så hurtigt.

49
00:05:19,916 --> 00:05:24,704
Det er selvfølgelig meget vigtigt i praksis.

50
00:05:24,704 --> 00:05:41,055
Men for at sætte det i perspektiv: Hvis nogen tænder en laser
på Månen, tager det cirka et sekund, før man kan se det her.

51
00:05:41,055 --> 00:05:44,524
Hvis det samme skete på Solen, ville det tage otte minutter.

52
00:05:44,524 --> 00:05:50,366
Det er altså bare for at illustrere,
hvor store afstande der er i rummet.

53
00:05:50,366 --> 00:06:07,456
Det er nu den eneste formel: Bølgelængden hænger sammen med
lysets hastighed c, 300.000 km/s divideret med frekvensen.

54
00:06:07,456 --> 00:06:13,152
Så mange bølger skyller forbi én –
sådan kan man omtrent forestille sig det.

55
00:06:13,152 --> 00:06:20,089
Det betyder, at jo højere frekvensen
er, desto kortere er bølgelængden.

56
00:06:20,089 --> 00:06:30,896
Altså, den nuværende 5G-teknologi bruger
bølgelængder i dette område , og tidligere brugte man

57
00:06:30,896 --> 00:06:36,635
mellemvåg, som lå på 1.000 meter eller 1.600 meter.

58
00:06:36,635 --> 00:06:43,240
De såkaldte kortbølger lå f.eks. på 49 meter,
hvilket stadig lå inden for kilohertz-området (kHz).

59
00:06:43,240 --> 00:06:49,976
Og først med UKW – ultrakortbølge, som man kaldte det dengang –
hvilket i dag selvfølgelig stadig ville være

60
00:06:49,976 --> 00:06:57,968
forholdsvis langt – gik man over til
megahertz-området (MHz), altså 1 mio. svingninger pr. sekund.

61
00:06:57,968 --> 00:07:01,443
Nå, det var så det om et par grundlæggende ting.

62
00:07:01,443 --> 00:07:07,808
Så lad os huske på: Elektromagnetiske
bølger kan man hverken høre eller se.

63
00:07:07,808 --> 00:07:10,920
Nogle mærker det, de fleste gør ikke, og jeg gør det heller ikke.

64
00:07:10,920 --> 00:07:18,451
Og de breder sig utroligt hurtigt, og
bølgelængden eller frekvensen er ikke helt uden betydning.

65
00:07:18,451 --> 00:07:22,763
Nå, vi har jo haft radioen i »en evighed og tre dage«.

66
00:07:22,763 --> 00:07:31,318
Der var én central sender – »evigt og tre dage« svarer
til cirka 100 år – mange modtagere, men som sagt kun

67
00:07:31,318 --> 00:07:36,904
én sender, og informationsstrømmen gik kun i én retning.

68
00:07:36,904 --> 00:07:47,640
Og netop på mellembølgelængden var båndbredden lille, fordi man
jo hovedsageligt sendte tale eller musik i beskedent kvalitet.

69
00:07:47,640 --> 00:07:51,973
Og det bringer os nu også til en ting:

70
00:07:51,973 --> 00:08:05,152
Når jeg vil overføre information – tale, musik eller video –
kræver det ikke blot en frekvens, men også en vis båndbredde.

71
00:08:05,152 --> 00:08:06,625
Så jeg skal altså betale for det.

72
00:08:06,625 --> 00:08:20,199
Når det gælder mobiltelefoni, taler vi ikke om
kilohertz, men i starten om megahertz og nu om gigahertz –

73
00:08:20,199 --> 00:08:27,687
det er frekvensområdet op til 6 eller 8 GHz ved 5G.

74
00:08:27,687 --> 00:08:31,406
Jeg kommer straks tilbage til,
hvorfor de høje frekvenser er så vigtige.

75
00:08:31,406 --> 00:08:39,930
Så nu til mobilnetværket, det er klart, vi har en sender,
basestationen, typisk en kilometer eller et par kilometer væk –

76
00:08:39,930 --> 00:08:47,186
med 5G kan det også være kun 100 meter – mange
telefoner som modtagere og mange telefoner, der samtidig

77
00:08:47,186 --> 00:08:51,684
fungerer som sendere, det har jeg allerede kort nævnt.

78
00:08:51,684 --> 00:08:56,036
Det giver en dejlig rod, når de
alle sammen laver noget på samme tid.

79
00:08:56,036 --> 00:09:02,239
Og jeg har altid brug for en større
båndbredde og en højere datahastighed.

80
00:09:02,239 --> 00:09:06,543
Det kan man for øvrigt forestille sig
på samme måde som i det føderale budget:

81
00:09:06,543 --> 00:09:16,753
Det var jo dengang omkring 1950, da jeg blev født, i
størrelsesordenen 100 millioner, hundreder af millioner.

82
00:09:16,753 --> 00:09:20,074
Så kunne jeg finansiere projekter til en værdi af 2-3 mio.

83
00:09:20,074 --> 00:09:27,346
Nu taler vi om milliarder, og så har jeg selvfølgelig brug
for et statsbudget på omkring 500 milliarder eller deromkring.

84
00:09:27,346 --> 00:09:33,260
Det er lidt det samme her: Hvis jeg vil overføre store
datamængder, har jeg brug for meget mere båndbredde.

85
00:09:33,260 --> 00:09:42,272
Et typisk eksempel: I det oprindelige
analoge tv var båndbredden ca. 5 MHz.

86
00:09:42,272 --> 00:09:47,712
Digitalt er der kun omkring 1 MHz og lidt mere.

87
00:09:47,712 --> 00:09:53,469
Når det gælder GHz, afhænger det af, hvilken
båndbredde jeg bruger, og hvor mange data jeg

88
00:09:53,469 --> 00:09:58,969
netop ønsker at overføre, og det sker dynamisk.

89
00:09:58,969 --> 00:10:06,699
Nå, men tilbage til båndbredden – det har jeg jo egentlig allerede
nævnt: analog radio er følsom over for forstyrrelser, mens

90
00:10:06,699 --> 00:10:11,226
digitalt tv og radio er modstandsdygtige over for forstyrrelser.

91
00:10:11,226 --> 00:10:21,608
Men jeg nævnte bare i forbifarten, at
digitalt tv har små systematiske fejl.

92
00:10:21,608 --> 00:10:28,747
Hvis der er fodboldfans blandt os, så læg mærke til, at hvis en
spiller er lille, måske har noget rødt på og løber

93
00:10:28,747 --> 00:10:35,428
hen over den grønne græsplæne, så har han altid en
lille streg omkring sig, hvis man kigger godt efter.

94
00:10:35,428 --> 00:10:38,375
Det er en fejl, men den falder ikke særlig meget i øjnene.

95
00:10:38,375 --> 00:10:43,700
Matematisk set er det det såkaldte
Gibbs-fænomen – mere vil jeg ikke sige om det.

96
00:10:43,700 --> 00:10:47,756
Nå, men hvad angår transmissionen, har jeg nu
forklaret, hvorfor frekvenserne er så høje.

97
00:10:47,756 --> 00:10:55,919
Hver transmission kræver et vist frekvensbudget, et frekvensbånd.

98
00:10:55,919 --> 00:10:58,778
Det må ikke overlappe med de andre.

99
00:10:58,778 --> 00:11:07,461
Og hvis jeg har mange kanaler, har jeg jo brug for meget mere
båndbredde, og hvis jeg vil overføre mange data, endnu mere.

100
00:11:07,461 --> 00:11:13,976
Altså video, som jeg allerede har sagt,
MHz, store datamængder fra 10 til 100 MHz.

101
00:11:13,976 --> 00:11:16,735
Der er sikkert også mulighed for
mere, alt efter omstændighederne.

102
00:11:16,735 --> 00:11:23,952
Hvad angår 6G, så helt sikkert – det
afhænger jo altid af, hvilke krav man lige har.

103
00:11:26,571 --> 00:11:32,547
Okay, jeg havde allerede kort nævnt det mundtligt, og
det var med vilje, for når jeg bare fortæller noget,

104
00:11:32,547 --> 00:11:37,500
lytter man mere til det, end når man samtidig ser noget.

105
00:11:37,500 --> 00:11:44,919
Altså: 100 MHz svarer omtrent til, at jeg har
brug for et budget på milliarder euro, eller at

106
00:11:44,919 --> 00:11:49,554
jeg har brug for et frekvensbudget på gigahertz.

107
00:11:49,554 --> 00:12:06,136
Og i grafen, der til højre, kan man se de båndbredder,
som f.eks. UMTS krævede – det var 3G – derefter krævede

108
00:12:06,136 --> 00:12:14,974
LTE allerede betydeligt mere, og nu kræver 5G endnu mere.

109
00:12:14,974 --> 00:12:22,935
Og som sagt kommer det an på situationen, det håndteres
fleksibelt, men det er omtrent sådan, man kan forestille sig det.

110
00:12:22,935 --> 00:12:33,348
Så nu har vi så at sige grundlaget, og det, der
kommer nu, er, lad os sige, de kritiske punkter.

111
00:12:33,348 --> 00:12:38,925
Det var så de grundlæggende principper
foreløbig. Her er spektrene vist endnu en gang.

112
00:12:38,925 --> 00:12:48,714
Som man kan se, kræver 5G betydeligt mere end 4G
eller LTE. LTE står for øvrigt for »Long Term Evolution«.

113
00:12:48,714 --> 00:12:54,831
En temmelig meningsløs ting, der også har forskellige stadier.

114
00:12:54,831 --> 00:13:03,571
Nu bliver det interessant med hensyn
til biologien eller eventuelle skader.

115
00:13:03,571 --> 00:13:13,473
Der er ét kriterium: Jo højere frekvensen
er, desto større er den overførte energi.

116
00:13:13,473 --> 00:13:24,632
Nogle af jer ved måske, at et radiosignal er en bølge, men
samtidig er det også lidt ligesom en lille kanonkugle eller

117
00:13:24,632 --> 00:13:31,282
et foton – når det gælder lys, kalder man det også et foton.

118
00:13:31,282 --> 00:13:38,380
Og jo højere frekvensen er, desto
større er den energi, der ligger i den ting.

119
00:13:38,380 --> 00:13:53,709
Og når denne 5G-bølge absorberes af min hud eller mine øjne, har
den en bestemt indtrængningsdybde og absorberes fuldstændigt.

120
00:13:53,709 --> 00:14:03,171
Og hvis jeg nu, lad os sige, taler om 100 MHz i
forhold til 8 GHz, så er det 80 gange så

121
00:14:03,171 --> 00:14:09,067
meget energi pr. energipakke, der påvirker mig der.

122
00:14:09,067 --> 00:14:15,555
Det er på én gang en bølge og en slags
pakke, alt efter hvordan man ser på det.

123
00:14:17,329 --> 00:14:19,962
Og det er det værste af det hele.

124
00:14:19,962 --> 00:14:27,078
Jeg har hørt i et foredrag eller en
præsentation: »Ja, det er da fint«, eller hvad ser vi?

125
00:14:27,078 --> 00:14:36,389
Her kan vi se, at jo højere frekvensen
er, desto mindre er indtrængningsdybden.

126
00:14:36,389 --> 00:14:41,693
Det er indtrængningsdybden, det er
frekvensen – begge er logaritmiske fremstillinger.

127
00:14:41,693 --> 00:14:47,603
Ellers ville man ikke kunne se noget, hvis kurven
var lineær, og vi skal blot huske på: jo højere

128
00:14:47,603 --> 00:14:51,720
frekvensen er, desto mindre er indtrængningsdybden.

129
00:14:51,720 --> 00:14:56,473
Det blev fremstillet således: »Det er
jo godt, så går det ikke så langt ind.«

130
00:14:56,473 --> 00:15:06,411
Jeg er blandt andet uddannet strålingssikkerhedsmedarbejder,
fordi jeg har arbejdet med radioaktive stoffer i mange år.

131
00:15:06,411 --> 00:15:14,223
Der lærte jeg, at jo mindre
indtrængningsdybden er, desto dårligere er det. Hvorfor?

132
00:15:14,223 --> 00:15:19,062
Energitætheden – det spiller ingen rolle,
om der er tale om radioaktiv ioniserende

133
00:15:19,062 --> 00:15:22,860
stråling eller denne ikke-ioniserende stråling.

134
00:15:22,860 --> 00:15:30,722
Jo mindre indtrængningsdybden er, desto
mere energi afsættes i et bestemt volumen.

135
00:15:30,722 --> 00:15:37,935
Og det giver, tror jeg, god mening: Jo mere energi der
tilføres i et bestemt volumen, desto større er chancen

136
00:15:37,935 --> 00:15:42,674
for, at det eventuelt skaber problemer og forårsager skader.

137
00:15:42,674 --> 00:15:52,177
Man har egentlig ret naivt sagt: »Ja, ioniserende stråling – det
er klart, at den naturligvis er skadelig, men det er nu engang

138
00:15:52,177 --> 00:15:59,285
sådan – og det vil de efterfølgende talere sikkert
redegøre for mere udførligt – at der også er

139
00:15:59,285 --> 00:16:05,256
problemer forbundet med denne ikke-ioniserende stråling.«

140
00:16:05,256 --> 00:16:08,960
Det her er måske det vigtigste dias af alle.

141
00:16:08,960 --> 00:16:14,170
En lav indtrængningsdybde er ikke god, men dårlig.

142
00:16:14,170 --> 00:16:21,360
Her til venstre ser vi en skematisk
fremstilling, der er typisk for 5G.

143
00:16:21,360 --> 00:16:34,501
Ikke hele 5G – det findes jo ikke på landet – men i tætbebyggede
områder vil det fungere sådan, at man ikke bruger en enkelt

144
00:16:34,501 --> 00:16:48,089
antenne, men en såkaldt antennematrix, f.eks. 8x8 sendere, hvor
man ved hjælp af elektroteknisk manipulation skaber en stråle.

145
00:16:48,089 --> 00:16:54,697
Men en stråle – man tænker måske på en
lommelygte eller en laser, men det er det ikke.

146
00:16:54,697 --> 00:16:58,902
Da jeg forberedte mig til dette
foredrag, måtte jeg også først lære det.

147
00:16:58,902 --> 00:17:01,011
Det var også sådan, jeg havde forestillet mig det.

148
00:17:01,011 --> 00:17:14,303
Men nej, sådan er det ikke, man kalder dem også blyantstråler,
men snarere sådan her: Det er et såkaldt polardiagram.

149
00:17:14,303 --> 00:17:23,654
Det viser, i hvilken retning intensiteten er, når der er så og så
mange individuelle antenner, der sender

150
00:17:23,654 --> 00:17:32,447
koordineret, og vi ser i retningen 0 grader – det er
hovedstrålen; man kalder dem også for stråler.

151
00:17:32,447 --> 00:17:40,469
Den er ikke så lokaliseret og så rettet, men den er
naturligvis meget bedre til anvendelsen, end hvis der var tale

152
00:17:40,469 --> 00:17:44,516
om en rundstråling, som vi har set det med kuglebølgerne.

153
00:17:44,516 --> 00:17:50,551
Den retter sig specifikt mod den, der har brug
for den, og lidt mod vedkommendes omgivelser,

154
00:17:50,551 --> 00:17:53,539
mens resten ikke lægger så meget mærke til den.

155
00:17:53,539 --> 00:17:58,586
Det er jo i sig selv en positiv ting, men den, der befinder sig i
strålingsfeltet – og det er ikke kun vedkommende

156
00:17:58,586 --> 00:18:03,560
selv, men måske også en, der tilfældigvis står ved
siden af – bliver naturligvis også udsat for strålingen.

157
00:18:03,560 --> 00:18:12,624
Men som jeg allerede har sagt, er den største fare faktisk
ens egen enhed, i hvert fald hvis man holder den sådan her .

158
00:18:12,624 --> 00:18:21,764
Når man bruger håndfri-funktionen og holder den i hånden på
den måde, er det meget bedre, så jeg kan kun anbefale det.

159
00:18:21,764 --> 00:18:36,804
Nå, 5G har altså 700 MHz, her står der op til
26 GHz, så så vidt jeg ved, går 5G kun op til 8

160
00:18:36,804 --> 00:18:44,832
GHz – ligesom Radio Eriwan: »Det kommer an på!«

161
00:18:44,832 --> 00:18:50,947
Altså, hvis jeg har et landligt område,
så bruger jeg de lave frekvenser der.

162
00:18:50,947 --> 00:19:02,941
Hvorfor? Fordi disse praktisk talt ikke absorberes af
luften, så har jeg ikke brug for en basestation i dette område.

163
00:19:02,941 --> 00:19:10,680
Hvis jeg vil arbejde med en fokuseret stråle, altså med
de højeste frekvenser, så har jeg efter et groft skøn nok

164
00:19:10,680 --> 00:19:14,205
brug for 100 mindre basestationer. Det er jo meget dyrere.

165
00:19:14,205 --> 00:19:17,856
Og så er der et mellemområde og et snævrere område.

166
00:19:17,856 --> 00:19:22,446
Og sådan skal man forestille sig det.
Altså, Vilsbiburg er ikke særlig stor; jeg tror,

167
00:19:22,446 --> 00:19:25,333
den ligger mere i den mellemstore kategori.

168
00:19:25,333 --> 00:19:33,290
Og når vi er i en større by, så hedder det der 5G – hvilket er
meget sandsynligt, uanset om det er allerede i dag

169
00:19:33,290 --> 00:19:41,020
eller på et tidspunkt i nær fremtid – 5G; det tager
jo en vis tid, før det hele er teknisk implementeret.

170
00:19:41,020 --> 00:19:43,518
Det koster jo også lidt penge.

171
00:19:43,518 --> 00:19:51,817
Okay, så det er altså – lad mig sige – jeg har
nu kun gennemgået de tekniske aspekter og

172
00:19:51,817 --> 00:19:56,185
allerede antydet lidt, hvor der kunne være problemer.

173
00:19:56,185 --> 00:20:03,254
Generelt set savner jeg det såkaldte forsigtighedsprincip.

174
00:20:03,254 --> 00:20:11,457
I EU har det jo hidtil været almindelig praksis, at en ny
teknologi først indføres, når man ved hjælp af en

175
00:20:11,457 --> 00:20:19,940
grundig risikoanalyse og en grundig risikovurdering
har overbevist sig om, at den rent faktisk er i orden.

176
00:20:19,940 --> 00:20:22,183
I USA er det lidt omvendt.

177
00:20:22,183 --> 00:20:30,300
Først gør man det, og så ser man, om der sker
noget, og så bremser man op, hvis der sker noget.

178
00:20:32,252 --> 00:20:39,732
Vores kære studievært Ronny nævnte jo også
for lidt siden corona-vaccinen, og dér

179
00:20:39,732 --> 00:20:45,120
gjaldt forsigtighedsprincippet slet ikke længere.

180
00:20:45,120 --> 00:20:50,165
Selv vores tidligere forbundskansler
har jo sagt: »Vi er alle forsøgskaniner«.

181
00:20:50,165 --> 00:20:57,756
Men jeg er sikker på, at det ikke er mange af dem, der
sidder her, der har ladet sig bruge som forsøgskaniner.

182
00:20:57,756 --> 00:21:10,759
Og hvad angår mobiltelefoni, mener jeg, at forsigtighedsprincippet
på et eller andet punkt ikke er blevet overholdt.

183
00:21:10,759 --> 00:21:14,212
Og jeg holdt mig ret præcist til mine 20 minutter.

184
00:21:14,212 --> 00:21:23,860
Så lad os sammenfatte det endnu en gang: Radiobølger – man kan
ikke se dem, de udbreder sig i vakuum, men med enorm hastighed.

185
00:21:23,860 --> 00:21:28,149
Og mobiltelefoni har uden tvivl nyttige
anvendelsesmuligheder, det har Ronny også allerede sagt.

186
00:21:28,149 --> 00:21:33,709
Men, men som sagt, forsigtighedsprincippet gælder jo egentlig.

187
00:21:33,709 --> 00:21:40,554
Jo højere frekvensen er, desto større er
energitilførslen, og i tætbebyggede områder

188
00:21:40,554 --> 00:21:45,179
forekommer der eller vil der forekomme rettet stråling.

189
00:21:45,179 --> 00:21:51,216
På den ene side er det godt, at den generelle belastning mindskes
en smule, men på den anden side er det ikke

190
00:21:51,216 --> 00:21:57,538
så godt, for den, der befinder sig i strålen,
bliver jo udsat for en lidt større belastning.

191
00:21:57,538 --> 00:22:00,796
Ja, det var det. Tak.

192
00:22:05,105 --> 00:22:13,578
Stråling fra mobiltelefoner og wifi er skadelig for mennesker,
dyr og miljøet. Vi har brug for strålingsfrie zoner! asza.org