WEBVTT

00:00.125 --> 00:01.320
Nu bliver det spændende.

00:01.320 --> 00:06.117
Kriterium: Jo højere frekvensen er,
desto større er den overførte energi.

00:06.117 --> 00:14.020
Nogle af jer ved måske, at et radiosignal er en bølge,
men samtidig er det også lidt ligesom en lille kanonkugle.

00:14.020 --> 00:19.041
Og jo højere frekvensen er, desto
større er den energi, der ligger i den ting.

00:19.041 --> 00:25.450
Godt, så vil jeg nu endelig gerne
præsentere den første oplægsholder.

00:25.450 --> 00:32.253
Han er kendt som en farverig person, ikke kun i vores kreds, men
også langt ud over den, for min yderst sympatiske og af alle

00:32.253 --> 00:38.458
elskede kollega i MWGFD’s bestyrelse, fysikeren professor Werner
Bergholz, er også sagkyndigt medlem i forskellige

00:38.458 --> 00:42.486
undersøgelseskommissioner – for eksempel i
forbindelse med opfølgningen på

00:42.486 --> 00:45.994
coronakrisen i delstaterne Brandenburg og Thüringen.

00:45.994 --> 00:53.164
Han er tidligere professor i elektroteknik ved Jacobs
University i Bremen og arbejdede desuden i 17 år hos Siemens i

00:53.164 --> 00:58.017
München og Regensburg som ekspert i kvalitets- og risikostyring.

00:58.017 --> 01:05.979
Vi glæder os til at høre, kære Werner, hvad du vil fortælle os i
dit indledende foredrag om dagens emne med titlen

01:05.979 --> 01:15.648
»Mobilteknologi: Fysiske grundlag og tekniske fordele
ved 5G«, og med det giver jeg ordet videre til dig.

01:15.648 --> 01:19.351
Mange tak, kære Ronny, for disse venlige ord.

01:19.351 --> 01:27.030
Jeg skrev jo: »Fysiske grundlag og
tekniske fordele«. Men – punkt, punkt, punkt...

01:27.030 --> 01:39.225
Jeg vil først tale om det grundlæggende, og som jeg
har skrevet i pressemappen, starter jeg med Adam og Eva.

01:39.225 --> 01:52.224
Og nu vil jeg vise jer en kort video, hvor der kastes en
sten i vandet, og man kan se, hvordan bølgen breder sig.

01:52.224 --> 01:58.090
Det er præcis sådan, man kan forestille sig
radiobølger, og jeg kommer straks med en kommentar hertil.

01:58.090 --> 02:00.361
Lad os se, om det virker.

02:00.361 --> 02:06.688
Så her er et overblik igen: Hvad er en
radiobølge – så man kan få en fornemmelse af det.

02:06.688 --> 02:10.689
Hvad er egentlig forskellen mellem radio – som
vi jo har haft i over 100 år – og

02:10.689 --> 02:14.548
mobiltelefoni, og hvorfor bruger man så høje frekvenser?

02:14.548 --> 02:22.940
Og det vigtigste: Hvorfor er disse egenskaber ved
de høje frekvenser ikke nødvendigvis bare harmløse?

02:22.940 --> 02:27.119
Og de følgende oplægsholdere vil så fortælle mere om det.

02:27.119 --> 02:30.629
Nå, nu falder stenen.

02:39.970 --> 02:45.282
Nå, så har vi set to ting. Bølgen breder sig.

02:45.282 --> 02:53.007
I så fald er det en nærmest
todimensional bølge. Det er bevægelsen af stof.

02:53.007 --> 02:57.811
Og som man kan se på stillbilledet, er der også andre bølger.

02:57.811 --> 03:03.654
Og det stemmer nøjagtigt overens med virkeligheden,
hvilket også i en vis grad er det, der gør det farligt.

03:03.654 --> 03:11.166
Hvis jeg har min mobiltelefon med i et sådant rum – og lad os nu
antage, at vi ikke lige er til et foredrag – så ville der måske

03:11.166 --> 03:18.419
være 20 personer eller flere, der lige nu bruger deres smartphone,
og det ville betyde, at der opstår en bølgeforvirring.

03:18.419 --> 03:20.394
Det er lidt ligesom til en fest.

03:20.394 --> 03:28.290
Der er alle nødt til at skrue op for intensiteten, og
det er ikke nødvendigvis det, man bør stræbe efter.

03:28.290 --> 03:33.992
Nå, men vi har set, at når man kaster
en sten i vandet, bevæger vandet sig.

03:33.992 --> 03:36.391
Det er lidt det samme med radiobølger.

03:36.391 --> 03:44.820
Antennen udstråler signaler, men nu
ikke todimensionelt, men sfærisk.

03:44.820 --> 03:53.056
Og det aller vigtigste er, at der ikke er noget
stof involveret – det fungerer også i et vakuum.

03:53.056 --> 03:58.380
Og normalt ser man ingenting, man hører ingenting.

03:58.380 --> 04:10.052
Og at sådan noget overhovedet findes og er blevet undersøgt
videnskabeligt, skylder vi fysikeren Heinrich Hertz, der –

04:10.052 --> 04:23.910
pludselig afbrød en stor strøm, og derefter satte en modtager
op, og så gav det et lille gnist, og derfor hedder det »funken«.

04:23.910 --> 04:33.069
Der er endnu en kæmpe forskel, som er meget
vigtig i praksis: Vandbølger bevæger sig,

04:33.069 --> 04:38.585
som vi har set, med en hastighed på 20 cm/s.

04:38.585 --> 04:46.657
Lydbølger – dem kender vi jo også – 300 m/s;
det har alle oplevet en gang under et tordenvejr.

04:46.657 --> 04:53.217
Man ser lynet, og afhængigt af, hvor det slog
ned, går der mellem et og ti – eller endnu flere

04:53.217 --> 04:58.752
– sekunder, før man hører tordenbraget, 300 m/s.

04:58.752 --> 05:11.776
De elektromagnetiske bølger bevæger sig en smule
hurtigere, nemlig ikke 300 m/s, men 300.000 km/s.

05:11.776 --> 05:19.916
Altså 300.000.000 m/s, en million gange så hurtigt.

05:19.916 --> 05:24.704
Det er selvfølgelig meget vigtigt i praksis.

05:24.704 --> 05:41.055
Men for at sætte det i perspektiv: Hvis nogen tænder en laser
på Månen, tager det cirka et sekund, før man kan se det her.

05:41.055 --> 05:44.524
Hvis det samme skete på Solen, ville det tage otte minutter.

05:44.524 --> 05:50.366
Det er altså bare for at illustrere,
hvor store afstande der er i rummet.

05:50.366 --> 06:07.456
Det er nu den eneste formel: Bølgelængden hænger sammen med
lysets hastighed c, 300.000 km/s divideret med frekvensen.

06:07.456 --> 06:13.152
Så mange bølger skyller forbi én –
sådan kan man omtrent forestille sig det.

06:13.152 --> 06:20.089
Det betyder, at jo højere frekvensen
er, desto kortere er bølgelængden.

06:20.089 --> 06:30.896
Altså, den nuværende 5G-teknologi bruger
bølgelængder i dette område , og tidligere brugte man

06:30.896 --> 06:36.635
mellemvåg, som lå på 1.000 meter eller 1.600 meter.

06:36.635 --> 06:43.240
De såkaldte kortbølger lå f.eks. på 49 meter,
hvilket stadig lå inden for kilohertz-området (kHz).

06:43.240 --> 06:49.976
Og først med UKW – ultrakortbølge, som man kaldte det dengang –
hvilket i dag selvfølgelig stadig ville være

06:49.976 --> 06:57.968
forholdsvis langt – gik man over til
megahertz-området (MHz), altså 1 mio. svingninger pr. sekund.

06:57.968 --> 07:01.443
Nå, det var så det om et par grundlæggende ting.

07:01.443 --> 07:07.808
Så lad os huske på: Elektromagnetiske
bølger kan man hverken høre eller se.

07:07.808 --> 07:10.920
Nogle mærker det, de fleste gør ikke, og jeg gør det heller ikke.

07:10.920 --> 07:18.451
Og de breder sig utroligt hurtigt, og
bølgelængden eller frekvensen er ikke helt uden betydning.

07:18.451 --> 07:22.763
Nå, vi har jo haft radioen i »en evighed og tre dage«.

07:22.763 --> 07:31.318
Der var én central sender – »evigt og tre dage« svarer
til cirka 100 år – mange modtagere, men som sagt kun

07:31.318 --> 07:36.904
én sender, og informationsstrømmen gik kun i én retning.

07:36.904 --> 07:47.640
Og netop på mellembølgelængden var båndbredden lille, fordi man
jo hovedsageligt sendte tale eller musik i beskedent kvalitet.

07:47.640 --> 07:51.973
Og det bringer os nu også til en ting:

07:51.973 --> 08:05.152
Når jeg vil overføre information – tale, musik eller video –
kræver det ikke blot en frekvens, men også en vis båndbredde.

08:05.152 --> 08:06.625
Så jeg skal altså betale for det.

08:06.625 --> 08:20.199
Når det gælder mobiltelefoni, taler vi ikke om
kilohertz, men i starten om megahertz og nu om gigahertz –

08:20.199 --> 08:27.687
det er frekvensområdet op til 6 eller 8 GHz ved 5G.

08:27.687 --> 08:31.406
Jeg kommer straks tilbage til,
hvorfor de høje frekvenser er så vigtige.

08:31.406 --> 08:39.930
Så nu til mobilnetværket, det er klart, vi har en sender,
basestationen, typisk en kilometer eller et par kilometer væk –

08:39.930 --> 08:47.186
med 5G kan det også være kun 100 meter – mange
telefoner som modtagere og mange telefoner, der samtidig

08:47.186 --> 08:51.684
fungerer som sendere, det har jeg allerede kort nævnt.

08:51.684 --> 08:56.036
Det giver en dejlig rod, når de
alle sammen laver noget på samme tid.

08:56.036 --> 09:02.239
Og jeg har altid brug for en større
båndbredde og en højere datahastighed.

09:02.239 --> 09:06.543
Det kan man for øvrigt forestille sig
på samme måde som i det føderale budget:

09:06.543 --> 09:16.753
Det var jo dengang omkring 1950, da jeg blev født, i
størrelsesordenen 100 millioner, hundreder af millioner.

09:16.753 --> 09:20.074
Så kunne jeg finansiere projekter til en værdi af 2-3 mio.

09:20.074 --> 09:27.346
Nu taler vi om milliarder, og så har jeg selvfølgelig brug
for et statsbudget på omkring 500 milliarder eller deromkring.

09:27.346 --> 09:33.260
Det er lidt det samme her: Hvis jeg vil overføre store
datamængder, har jeg brug for meget mere båndbredde.

09:33.260 --> 09:42.272
Et typisk eksempel: I det oprindelige
analoge tv var båndbredden ca. 5 MHz.

09:42.272 --> 09:47.712
Digitalt er der kun omkring 1 MHz og lidt mere.

09:47.712 --> 09:53.469
Når det gælder GHz, afhænger det af, hvilken
båndbredde jeg bruger, og hvor mange data jeg

09:53.469 --> 09:58.969
netop ønsker at overføre, og det sker dynamisk.

09:58.969 --> 10:06.699
Nå, men tilbage til båndbredden – det har jeg jo egentlig allerede
nævnt: analog radio er følsom over for forstyrrelser, mens

10:06.699 --> 10:11.226
digitalt tv og radio er modstandsdygtige over for forstyrrelser.

10:11.226 --> 10:21.608
Men jeg nævnte bare i forbifarten, at
digitalt tv har små systematiske fejl.

10:21.608 --> 10:28.747
Hvis der er fodboldfans blandt os, så læg mærke til, at hvis en
spiller er lille, måske har noget rødt på og løber

10:28.747 --> 10:35.428
hen over den grønne græsplæne, så har han altid en
lille streg omkring sig, hvis man kigger godt efter.

10:35.428 --> 10:38.375
Det er en fejl, men den falder ikke særlig meget i øjnene.

10:38.375 --> 10:43.700
Matematisk set er det det såkaldte
Gibbs-fænomen – mere vil jeg ikke sige om det.

10:43.700 --> 10:47.756
Nå, men hvad angår transmissionen, har jeg nu
forklaret, hvorfor frekvenserne er så høje.

10:47.756 --> 10:55.919
Hver transmission kræver et vist frekvensbudget, et frekvensbånd.

10:55.919 --> 10:58.778
Det må ikke overlappe med de andre.

10:58.778 --> 11:07.461
Og hvis jeg har mange kanaler, har jeg jo brug for meget mere
båndbredde, og hvis jeg vil overføre mange data, endnu mere.

11:07.461 --> 11:13.976
Altså video, som jeg allerede har sagt,
MHz, store datamængder fra 10 til 100 MHz.

11:13.976 --> 11:16.735
Der er sikkert også mulighed for
mere, alt efter omstændighederne.

11:16.735 --> 11:23.952
Hvad angår 6G, så helt sikkert – det
afhænger jo altid af, hvilke krav man lige har.

11:26.571 --> 11:32.547
Okay, jeg havde allerede kort nævnt det mundtligt, og
det var med vilje, for når jeg bare fortæller noget,

11:32.547 --> 11:37.500
lytter man mere til det, end når man samtidig ser noget.

11:37.500 --> 11:44.919
Altså: 100 MHz svarer omtrent til, at jeg har
brug for et budget på milliarder euro, eller at

11:44.919 --> 11:49.554
jeg har brug for et frekvensbudget på gigahertz.

11:49.554 --> 12:06.136
Og i grafen, der til højre, kan man se de båndbredder,
som f.eks. UMTS krævede – det var 3G – derefter krævede

12:06.136 --> 12:14.974
LTE allerede betydeligt mere, og nu kræver 5G endnu mere.

12:14.974 --> 12:22.935
Og som sagt kommer det an på situationen, det håndteres
fleksibelt, men det er omtrent sådan, man kan forestille sig det.

12:22.935 --> 12:33.348
Så nu har vi så at sige grundlaget, og det, der
kommer nu, er, lad os sige, de kritiske punkter.

12:33.348 --> 12:38.925
Det var så de grundlæggende principper
foreløbig. Her er spektrene vist endnu en gang.

12:38.925 --> 12:48.714
Som man kan se, kræver 5G betydeligt mere end 4G
eller LTE. LTE står for øvrigt for »Long Term Evolution«.

12:48.714 --> 12:54.831
En temmelig meningsløs ting, der også har forskellige stadier.

12:54.831 --> 13:03.571
Nu bliver det interessant med hensyn
til biologien eller eventuelle skader.

13:03.571 --> 13:13.473
Der er ét kriterium: Jo højere frekvensen
er, desto større er den overførte energi.

13:13.473 --> 13:24.632
Nogle af jer ved måske, at et radiosignal er en bølge, men
samtidig er det også lidt ligesom en lille kanonkugle eller

13:24.632 --> 13:31.282
et foton – når det gælder lys, kalder man det også et foton.

13:31.282 --> 13:38.380
Og jo højere frekvensen er, desto
større er den energi, der ligger i den ting.

13:38.380 --> 13:53.709
Og når denne 5G-bølge absorberes af min hud eller mine øjne, har
den en bestemt indtrængningsdybde og absorberes fuldstændigt.

13:53.709 --> 14:03.171
Og hvis jeg nu, lad os sige, taler om 100 MHz i
forhold til 8 GHz, så er det 80 gange så

14:03.171 --> 14:09.067
meget energi pr. energipakke, der påvirker mig der.

14:09.067 --> 14:15.555
Det er på én gang en bølge og en slags
pakke, alt efter hvordan man ser på det.

14:17.329 --> 14:19.962
Og det er det værste af det hele.

14:19.962 --> 14:27.078
Jeg har hørt i et foredrag eller en
præsentation: »Ja, det er da fint«, eller hvad ser vi?

14:27.078 --> 14:36.389
Her kan vi se, at jo højere frekvensen
er, desto mindre er indtrængningsdybden.

14:36.389 --> 14:41.693
Det er indtrængningsdybden, det er
frekvensen – begge er logaritmiske fremstillinger.

14:41.693 --> 14:47.603
Ellers ville man ikke kunne se noget, hvis kurven
var lineær, og vi skal blot huske på: jo højere

14:47.603 --> 14:51.720
frekvensen er, desto mindre er indtrængningsdybden.

14:51.720 --> 14:56.473
Det blev fremstillet således: »Det er
jo godt, så går det ikke så langt ind.«

14:56.473 --> 15:06.411
Jeg er blandt andet uddannet strålingssikkerhedsmedarbejder,
fordi jeg har arbejdet med radioaktive stoffer i mange år.

15:06.411 --> 15:14.223
Der lærte jeg, at jo mindre
indtrængningsdybden er, desto dårligere er det. Hvorfor?

15:14.223 --> 15:19.062
Energitætheden – det spiller ingen rolle,
om der er tale om radioaktiv ioniserende

15:19.062 --> 15:22.860
stråling eller denne ikke-ioniserende stråling.

15:22.860 --> 15:30.722
Jo mindre indtrængningsdybden er, desto
mere energi afsættes i et bestemt volumen.

15:30.722 --> 15:37.935
Og det giver, tror jeg, god mening: Jo mere energi der
tilføres i et bestemt volumen, desto større er chancen

15:37.935 --> 15:42.674
for, at det eventuelt skaber problemer og forårsager skader.

15:42.674 --> 15:52.177
Man har egentlig ret naivt sagt: »Ja, ioniserende stråling – det
er klart, at den naturligvis er skadelig, men det er nu engang

15:52.177 --> 15:59.285
sådan – og det vil de efterfølgende talere sikkert
redegøre for mere udførligt – at der også er

15:59.285 --> 16:05.256
problemer forbundet med denne ikke-ioniserende stråling.«

16:05.256 --> 16:08.960
Det her er måske det vigtigste dias af alle.

16:08.960 --> 16:14.170
En lav indtrængningsdybde er ikke god, men dårlig.

16:14.170 --> 16:21.360
Her til venstre ser vi en skematisk
fremstilling, der er typisk for 5G.

16:21.360 --> 16:34.501
Ikke hele 5G – det findes jo ikke på landet – men i tætbebyggede
områder vil det fungere sådan, at man ikke bruger en enkelt

16:34.501 --> 16:48.089
antenne, men en såkaldt antennematrix, f.eks. 8x8 sendere, hvor
man ved hjælp af elektroteknisk manipulation skaber en stråle.

16:48.089 --> 16:54.697
Men en stråle – man tænker måske på en
lommelygte eller en laser, men det er det ikke.

16:54.697 --> 16:58.902
Da jeg forberedte mig til dette
foredrag, måtte jeg også først lære det.

16:58.902 --> 17:01.011
Det var også sådan, jeg havde forestillet mig det.

17:01.011 --> 17:14.303
Men nej, sådan er det ikke, man kalder dem også blyantstråler,
men snarere sådan her: Det er et såkaldt polardiagram.

17:14.303 --> 17:23.654
Det viser, i hvilken retning intensiteten er, når der er så og så
mange individuelle antenner, der sender

17:23.654 --> 17:32.447
koordineret, og vi ser i retningen 0 grader – det er
hovedstrålen; man kalder dem også for stråler.

17:32.447 --> 17:40.469
Den er ikke så lokaliseret og så rettet, men den er
naturligvis meget bedre til anvendelsen, end hvis der var tale

17:40.469 --> 17:44.516
om en rundstråling, som vi har set det med kuglebølgerne.

17:44.516 --> 17:50.551
Den retter sig specifikt mod den, der har brug
for den, og lidt mod vedkommendes omgivelser,

17:50.551 --> 17:53.539
mens resten ikke lægger så meget mærke til den.

17:53.539 --> 17:58.586
Det er jo i sig selv en positiv ting, men den, der befinder sig i
strålingsfeltet – og det er ikke kun vedkommende

17:58.586 --> 18:03.560
selv, men måske også en, der tilfældigvis står ved
siden af – bliver naturligvis også udsat for strålingen.

18:03.560 --> 18:12.624
Men som jeg allerede har sagt, er den største fare faktisk
ens egen enhed, i hvert fald hvis man holder den sådan her .

18:12.624 --> 18:21.764
Når man bruger håndfri-funktionen og holder den i hånden på
den måde, er det meget bedre, så jeg kan kun anbefale det.

18:21.764 --> 18:36.804
Nå, 5G har altså 700 MHz, her står der op til
26 GHz, så så vidt jeg ved, går 5G kun op til 8

18:36.804 --> 18:44.832
GHz – ligesom Radio Eriwan: »Det kommer an på!«

18:44.832 --> 18:50.947
Altså, hvis jeg har et landligt område,
så bruger jeg de lave frekvenser der.

18:50.947 --> 19:02.941
Hvorfor? Fordi disse praktisk talt ikke absorberes af
luften, så har jeg ikke brug for en basestation i dette område.

19:02.941 --> 19:10.680
Hvis jeg vil arbejde med en fokuseret stråle, altså med
de højeste frekvenser, så har jeg efter et groft skøn nok

19:10.680 --> 19:14.205
brug for 100 mindre basestationer. Det er jo meget dyrere.

19:14.205 --> 19:17.856
Og så er der et mellemområde og et snævrere område.

19:17.856 --> 19:22.446
Og sådan skal man forestille sig det.
Altså, Vilsbiburg er ikke særlig stor; jeg tror,

19:22.446 --> 19:25.333
den ligger mere i den mellemstore kategori.

19:25.333 --> 19:33.290
Og når vi er i en større by, så hedder det der 5G – hvilket er
meget sandsynligt, uanset om det er allerede i dag

19:33.290 --> 19:41.020
eller på et tidspunkt i nær fremtid – 5G; det tager
jo en vis tid, før det hele er teknisk implementeret.

19:41.020 --> 19:43.518
Det koster jo også lidt penge.

19:43.518 --> 19:51.817
Okay, så det er altså – lad mig sige – jeg har
nu kun gennemgået de tekniske aspekter og

19:51.817 --> 19:56.185
allerede antydet lidt, hvor der kunne være problemer.

19:56.185 --> 20:03.254
Generelt set savner jeg det såkaldte forsigtighedsprincip.

20:03.254 --> 20:11.457
I EU har det jo hidtil været almindelig praksis, at en ny
teknologi først indføres, når man ved hjælp af en

20:11.457 --> 20:19.940
grundig risikoanalyse og en grundig risikovurdering
har overbevist sig om, at den rent faktisk er i orden.

20:19.940 --> 20:22.183
I USA er det lidt omvendt.

20:22.183 --> 20:30.300
Først gør man det, og så ser man, om der sker
noget, og så bremser man op, hvis der sker noget.

20:32.252 --> 20:39.732
Vores kære studievært Ronny nævnte jo også
for lidt siden corona-vaccinen, og dér

20:39.732 --> 20:45.120
gjaldt forsigtighedsprincippet slet ikke længere.

20:45.120 --> 20:50.165
Selv vores tidligere forbundskansler
har jo sagt: »Vi er alle forsøgskaniner«.

20:50.165 --> 20:57.756
Men jeg er sikker på, at det ikke er mange af dem, der
sidder her, der har ladet sig bruge som forsøgskaniner.

20:57.756 --> 21:10.759
Og hvad angår mobiltelefoni, mener jeg, at forsigtighedsprincippet
på et eller andet punkt ikke er blevet overholdt.

21:10.759 --> 21:14.212
Og jeg holdt mig ret præcist til mine 20 minutter.

21:14.212 --> 21:23.860
Så lad os sammenfatte det endnu en gang: Radiobølger – man kan
ikke se dem, de udbreder sig i vakuum, men med enorm hastighed.

21:23.860 --> 21:28.149
Og mobiltelefoni har uden tvivl nyttige
anvendelsesmuligheder, det har Ronny også allerede sagt.

21:28.149 --> 21:33.709
Men, men som sagt, forsigtighedsprincippet gælder jo egentlig.

21:33.709 --> 21:40.554
Jo højere frekvensen er, desto større er
energitilførslen, og i tætbebyggede områder

21:40.554 --> 21:45.179
forekommer der eller vil der forekomme rettet stråling.

21:45.179 --> 21:51.216
På den ene side er det godt, at den generelle belastning mindskes
en smule, men på den anden side er det ikke

21:51.216 --> 21:57.538
så godt, for den, der befinder sig i strålen,
bliver jo udsat for en lidt større belastning.

21:57.538 --> 22:00.796
Ja, det var det. Tak.

22:05.105 --> 22:13.578
Stråling fra mobiltelefoner og wifi er skadelig for mennesker,
dyr og miljøet. Vi har brug for strålingsfrie zoner! asza.org