Dette websted bruger cookies. Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester giver du dit samtykke til vores brug af cookies. Dine data er sikre hos os. Vi deler ingen af dine analyse- eller kontaktoplysninger med tredjeparter! Du kan finde flere oplysninger i Privatlivspolitik.
Forarmelse - en konsekvens af klimabeskyttelsespolitikken
Forarmelse - en konsekvens af klimabeskyttelsespolitikken
Klimabeskyttelse - dette engang typisk grønne emne er for længst kommet til de etablerede partier og bestemmer store dele af politikken i Tyskland. Men hvad med omkostningerne, og er de fastsatte mål overhovedet opnåelige? For at opnå et klimaneutralt Tyskland accepterer vores politikere tilsyneladende ikke kun villigt, at deres ambitiøse klimabeskyttelsesmål langsomt men sikkert vil ødelægge Tyskland som erhvervsland, men også forarme befolkningen. [læs mere][Læs mere]
Licens: Creative Commons-licens med kildeangivelse
Forarmelse - en konsekvens af klimabeskyttelsespolitikken
I valgkampen til valget til Forbundsdagen i 2021 har næsten alle etablerede partier overgået sig selv med hensyn til klimabeskyttelse. Ifølge Armin Laschet skal Tyskland være "klimaneutralt" i god tid inden 2050, og Markus Söder planlægger at nå dette mål for Bayern allerede i 2040. SPD ønsker også at sætte fart på, og hvis De Grønne får deres vilje, skal dette allerede være opnået om 20 år. Det, som vores politikere imidlertid ikke taler om, er omkostningerne og konsekvenserne af disse ambitiøse klimabeskyttelsesplaner for Tyskland og hele befolkningen.
Udkastet til den aktuelle "Klimabeskyttelsesprognose" fra det tyske miljøagentur viser, at det vil blive dyrt, ja, endog meget dyrt.
Heri har forskere fra forskellige institutioner beregnet, hvordan kuldioxidemissionerne - dvs. CO₂ - i Tyskland vil udvikle sig frem til 2040. Ifølge dette vil Tyskland langt fra nå sit lovbestemte mål om at reducere drivhusgasserne med 65 % inden 2030. Transportsektoren alene overskrider i øjeblikket den fastsatte CO₂-reduktion med syv millioner tons, og i 2022 forventes dette tal at stige til 20 millioner tons - og tendensen er stadig stigende. Så snart fremskrivningsrapporten er færdig og offentliggjort, har de ansvarlige ministerier tre måneder til at foreslå foranstaltninger til at lukke hullet, som det er fastsat i klimabeskyttelsesloven.
Senest på det tidspunkt kan der forventes en massiv stigning i den nationale CO₂-afgift.
Oprindeligt blev CO₂-afgiften indført med det formål at gøre brugen af fossile energikilder som kul eller fyringsolie dyrere gennem denne form for "strafafgift". Formålet er at skabe incitamenter til at spare på energien og skifte til vedvarende energikilder. I øjeblikket er prisen for CO₂-emissioner 25 euro pr. ton. De Grønne kræver allerede nu en forhøjelse til 60 euro fra 2023. Men selv dette vil ikke give den nødvendige CO₂-besparelse. Selv en CO₂-pris på 125 euro ville kun spare knap otte millioner tons CO₂ om året ifølge fremskrivningsrapporten.
Ifølge en undersøgelse bestilt af Federation of German Industries (BDI) i 2019 vil en CO₂-pris på 250 euro pr. ton være nødvendig for at opfylde klimamålene for 2030. Men hvad betyder en sådan prisstigning for almindelige borgere?
Prisen på benzin, diesel og fyringsolie kan stige med op til 70 cent pr. liter eller mere, hvilket vil betyde ekstraudgifter på ca. 1.800 euro om året for f.eks. en familie på landet med to biler.
Det ville i sidste ende tvinge flere og flere mennesker til at undvære mobilitet af f.eks. økonomiske årsager.Repræsentanter fra branchen slår allerede nu alarm over den kraftige stigning i elpriserne på elbørsen i Leipzig. Primært på grund af den kraftige stigning i CO₂-priserne og højere brændstofomkostninger er prisen på elektricitet mere end fordoblet på et år. Dette "rammer SMV'er som et slag", siger Alexander Kronimus, energiekspert i den tyske brancheorganisation for den kemiske industri (VCI). Hans kollega, Eberhard von Rottenburg fra den tyske industriforening (BDI), ser allerede nu Tyskland som et truet erhvervsområde.
Da forbundsregeringen i 2020 indførte CO₂-prisen på opvarmnings- og transportområdet, lod den forstå, at det ekstra afgiftsprovenu udelukkende skulle bruges til at aflaste befolkningen andre steder. Men langt fra: En analyse fra "Federation of German Consumer Organisations" viser, at det især er de personer med højere indkomster, der nyder godt af denne lettelse, mens de lavere indkomster er taberne. Desuden giver stigende energiomkostninger også næring til inflationen på lang sigt og påvirker alle livets områder, hvilket igen rammer almindelige borgere hårdest.
Derfor ødelægger vores politikeres ambitiøse klimabeskyttelsesmål ikke kun langsomt men sikkert Tyskland som erhvervsland, men tilsyneladende accepteres også en forarmelse af befolkningen med tilfredshed. Da det er svært at tro, at vores politikere ikke ved, hvor deres beslutninger i sidste ende vil føre hen, bliver befolkningen åbenbart bevidst ladt i uvidenhed.
Men en klimabeskyttelsespolitik, som ikke også taler om omkostninger og risici, forfølger tydeligvis andre mål end befolkningens velfærd, ellers ville den ikke vige tilbage for en åben diskussion.
Sandhed og politik lever sjældent under samme tag
Stefan Zweig, østrigsk forfatter og pacifist
Tekst til udsendelse
download
06.11.2021 | www.kla.tv/20458
Forarmelse - en konsekvens af klimabeskyttelsespolitikken I valgkampen til valget til Forbundsdagen i 2021 har næsten alle etablerede partier overgået sig selv med hensyn til klimabeskyttelse. Ifølge Armin Laschet skal Tyskland være "klimaneutralt" i god tid inden 2050, og Markus Söder planlægger at nå dette mål for Bayern allerede i 2040. SPD ønsker også at sætte fart på, og hvis De Grønne får deres vilje, skal dette allerede være opnået om 20 år. Det, som vores politikere imidlertid ikke taler om, er omkostningerne og konsekvenserne af disse ambitiøse klimabeskyttelsesplaner for Tyskland og hele befolkningen. Udkastet til den aktuelle "Klimabeskyttelsesprognose" fra det tyske miljøagentur viser, at det vil blive dyrt, ja, endog meget dyrt. Heri har forskere fra forskellige institutioner beregnet, hvordan kuldioxidemissionerne - dvs. CO₂ - i Tyskland vil udvikle sig frem til 2040. Ifølge dette vil Tyskland langt fra nå sit lovbestemte mål om at reducere drivhusgasserne med 65 % inden 2030. Transportsektoren alene overskrider i øjeblikket den fastsatte CO₂-reduktion med syv millioner tons, og i 2022 forventes dette tal at stige til 20 millioner tons - og tendensen er stadig stigende. Så snart fremskrivningsrapporten er færdig og offentliggjort, har de ansvarlige ministerier tre måneder til at foreslå foranstaltninger til at lukke hullet, som det er fastsat i klimabeskyttelsesloven. Senest på det tidspunkt kan der forventes en massiv stigning i den nationale CO₂-afgift. Oprindeligt blev CO₂-afgiften indført med det formål at gøre brugen af fossile energikilder som kul eller fyringsolie dyrere gennem denne form for "strafafgift". Formålet er at skabe incitamenter til at spare på energien og skifte til vedvarende energikilder. I øjeblikket er prisen for CO₂-emissioner 25 euro pr. ton. De Grønne kræver allerede nu en forhøjelse til 60 euro fra 2023. Men selv dette vil ikke give den nødvendige CO₂-besparelse. Selv en CO₂-pris på 125 euro ville kun spare knap otte millioner tons CO₂ om året ifølge fremskrivningsrapporten. Ifølge en undersøgelse bestilt af Federation of German Industries (BDI) i 2019 vil en CO₂-pris på 250 euro pr. ton være nødvendig for at opfylde klimamålene for 2030. Men hvad betyder en sådan prisstigning for almindelige borgere? Prisen på benzin, diesel og fyringsolie kan stige med op til 70 cent pr. liter eller mere, hvilket vil betyde ekstraudgifter på ca. 1.800 euro om året for f.eks. en familie på landet med to biler. Det ville i sidste ende tvinge flere og flere mennesker til at undvære mobilitet af f.eks. økonomiske årsager.Repræsentanter fra branchen slår allerede nu alarm over den kraftige stigning i elpriserne på elbørsen i Leipzig. Primært på grund af den kraftige stigning i CO₂-priserne og højere brændstofomkostninger er prisen på elektricitet mere end fordoblet på et år. Dette "rammer SMV'er som et slag", siger Alexander Kronimus, energiekspert i den tyske brancheorganisation for den kemiske industri (VCI). Hans kollega, Eberhard von Rottenburg fra den tyske industriforening (BDI), ser allerede nu Tyskland som et truet erhvervsområde. Da forbundsregeringen i 2020 indførte CO₂-prisen på opvarmnings- og transportområdet, lod den forstå, at det ekstra afgiftsprovenu udelukkende skulle bruges til at aflaste befolkningen andre steder. Men langt fra: En analyse fra "Federation of German Consumer Organisations" viser, at det især er de personer med højere indkomster, der nyder godt af denne lettelse, mens de lavere indkomster er taberne. Desuden giver stigende energiomkostninger også næring til inflationen på lang sigt og påvirker alle livets områder, hvilket igen rammer almindelige borgere hårdest. Derfor ødelægger vores politikeres ambitiøse klimabeskyttelsesmål ikke kun langsomt men sikkert Tyskland som erhvervsland, men tilsyneladende accepteres også en forarmelse af befolkningen med tilfredshed. Da det er svært at tro, at vores politikere ikke ved, hvor deres beslutninger i sidste ende vil føre hen, bliver befolkningen åbenbart bevidst ladt i uvidenhed. Men en klimabeskyttelsespolitik, som ikke også taler om omkostninger og risici, forfølger tydeligvis andre mål end befolkningens velfærd, ellers ville den ikke vige tilbage for en åben diskussion. Sandhed og politik lever sjældent under samme tag Stefan Zweig, østrigsk forfatter og pacifist
Fra hag
Rapport om klimabeskyttelsesprognoser www.jungewelt.de/artikel/408790.raubbau-an-der-natur-regierung-wird-eigene-klimaziele-verfehlen.html
www.berliner-zeitung.de/news/projektionsbericht-2021-klimaziele-werden-ohne-zusaetzliche-massnahmen-verfehlt-li.178005
Indførelse af CO2-afgift www.presseportal.de/pm/56796/4846719
www.bundesregierung.de/breg-de/themen/klimaschutz/nationaler-emissionshandel-1684508
Klimabeskyttelsesmål og deres konsekvenser www.gruene.de/themen/klimaschutz
https://de.rt.com/meinung/117092-hoehere-klimaziele-belasten-vor-allem-arme-haushalte/
https://de.rt.com/meinung/123490-70-cent-pro-liter-klimaschutz-wird-fuer-autofahrer-teurer-als-gedacht/
CO2-afgift er en risiko for fattigdom www.mdr.de/nachrichten/deutschland/politik/co-zwei-abgabe-klimaschutz-kosten-geringverdiener-armutsrisiko-100.html
Tyskland er i fare som industrilokalitet www.finanzen100.de/finanznachrichten/boerse/standort-deutschland-in-gefahr-strom-wird-fuer-industrie-und-verbraucher-immer-teurer_H1342924573_13491927/
https://de.rt.com/inland/121667-co2-zertifikate-rekordeinnahmen-strompreise-hoechstniveau/
www.check24.de/strom/news/strompreise-strom-wird-im-winter-noch-teurer-69144/