Dette websted bruger cookies. Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester giver du dit samtykke til vores brug af cookies. Dine data er sikre hos os. Vi deler ingen af dine analyse- eller kontaktoplysninger med tredjeparter! Du kan finde flere oplysninger i Privatlivspolitik.
Opfordring til alle læger: tag ansvar! (af Dr. Thomas Sarnes)
Opfordring til alle læger: tag ansvar! (af Dr. Thomas Sarnes)
Den tidligere og mangeårige ledende overlæge Dr. Thomas Sarnes appellerer indtrængende til sine lægekolleger. De har en afgørende rolle at spille i løsningen af Corona-krisen, siger han! [læs mere]
[Læs mere]
Licens: Creative Commons-licens med kildeangivelse
Opfordring til alle læger: tag ansvar! (af Dr. Thomas Sarnes)
Tidligere overlæge Dr. Thomas Sarnes opsummerer den aktuelle situation i coronakrisen således: "Verden er i stigende grad ved at komme til ro. Fornuft og viden synes at vinde overhånd igen. Det er kun her i Europa, især i Tyskland, at alle stadigvæk er skøre."
Han henvender sig til sine lægekolleger og siger, at "den tyske og internationale lægefaglighed har ladet politikere og falske videnskabsmænd tage den høje kunst i sit fag ud af hænderne på den og er blevet "ført rundt ved næseringen" af politikerne. Inderst inde ville lægerne dog vide, at de er blevet løjet for i Corona-sagen. Dr. Sarnes kalder derfor sine kolleger til ansvar, fordi de ville have den afgørende rolle i løsningen af situationen!
Dr. Thomas Sarnes, Kirurg, 40 års klinisk praksis, heraf 22 år som overlæge.
Supplerende uddannelse i infektions- og tropemedicin.
https://www.youtube.com/watch?v=pXPoQvi1blQ&t=199s
"Mine damer og herrer, kære kirurger!
Mit navn er Thomas Sarnes, jeg er doktor i medicin, kirurg med flere specialer, ortopædkirurg, akutlæge og har modtaget supplerende uddannelse i infektionsmedicin og tropisk medicin som forberedelse til en længerevarende udsendelse til Vietnam. Efter 40 års klinisk tjeneste, heraf 22 år som overlæge, gik jeg på pension i december 2019. Jeg forestillede mig denne tid efter mit aktive og intensive arbejdsliv meget anderledes, end den nu er blevet til virkelighed.
Jeg tilhører den generation af læger, som ud over deres forældre især ærer deres lægelærere. Jeg ønsker ikke at dømme i detaljer om de sidste 15 måneder, i mine øjne er vi blevet løjet for, og inderst inde ved i hvert fald alle læger det. For mig var det et tegn på, at vi fik at vide, at vi ikke skulle tro på nogen, men kun på mig: "Hvis nogen siger til dig, at han er læge, så tro ham ikke noget", sagde Drosten dengang. Eller: "Gør venligst, hvad vi siger, spørg ikke og tænk ikke, men gør, hvad vi siger", sagde Wieler dengang. For en læge er det uforståeligt, at det praktisk talt var forbudt at undersøge afdøde, at en af den vestlige lægevidenskabs største bedrifter, nemlig undersøgelsen af de døde og afklaringen af dødsårsagen, ikke var tilladt. Det var klart for mig, at der var noget galt her. Det er for mig uforståeligt, at den tyske og internationale lægebranche har ladet politikere og falske videnskabsmænd tage den høje kunst i deres fag fra dem.
At den faglige repræsentation af lægernes profession kunne manipuleres politisk på en sådan måde, at de distancerede sig fra lægerne, deres opgave, men også fra deres egen personlige, faglige viden, af folk, der intet, men også slet intet forstår af medicin. Vi har at gøre med en begivenhed, som ikke hører hjemme i hænderne på epidemiologer og dem, der gerne vil være det, matematikere og computermodelleringsfolk og bioinformatikere.
Vi har været på området for sjældne sygdomme fra begyndelsen og er i øjeblikket langt under dette område. Det er os, og kun os læger, der stiller diagnoserne, identificerer sygdommene og behandler dem. Grundlaget for vores arbejde er ikke den frygt og forvirring, der skyldes politik. De politiske overvejelser har været så umådeligt dumme fra starten, at jeg undrer mig over, hvordan dette kunne ske. Nå, men det er ikke det, der skete, der er min pointe nu.
Dette skal og vil blive behandlet af retsvæsenet, og hvis det tyske retsvæsen ikke kan eller vil det ikke, vil det blive behandlet på internationalt plan. Det ville ikke være første gang. Jeg er læge, og mit arbejde har været centrum i mit liv. Mit princip i min omgang med de syge og døende har aldrig været frygt, men altid erklæringen: "Frygt ikke, jeg er med dig, og jeg vil redde dig fra din nød." Politikere og eksperter kan ikke gøre det, især eksperterne er for mig tidens skuffelse - ikke dem fra Forbundsdagen, de er selvudnævnte eksperter og kan kun stamme rundt - de har sagt det hele nu, så man kan ikke tage dem alvorligt længere.
Jeg er bekymret for de kolleger, som i øjeblikket forsøger at gøre sig bemærket ved at gøre kur til vacciner eller, lad os sige, ved at være søde. De ved præcis, hvad der sker her, alt dette er grundlæggende medicinsk viden, du kan ikke imponere en læge med det, denne viden er også alment tilgængelig, også for lægfolk. Og hvis voksne mennesker ikke kan forestille sig et liv uden disse nye og midlertidigt godkendte vacciner, så skal de informeres om de manglende data, om urenhederne, om den usikre virkning og de ukendte langsigtede konsekvenser, f.eks. med hensyn til den menneskelige fertilitet.
Derefter skal de have at vide, at de ikke er immune bagefter, og at de kan blive smittet ligesom andre. Så skal de have at vide, at de skal fortsætte med at bære denne dumme maske, og at for dem forbliver alting, som det er - kun risikoen for at lide skade er større.
Og hvis de forstår alt dette og stadig ønsker vaccinen, så lad dem få den. Men der er én ting, som jeg som læge, far og passioneret bedstefar gerne vil sige her fra hjertet: Hold fingrene fra børnene!
Selv Den Stående Vaccinationskommission fraråder kraftigt vaccination af børn. Og hvis en politiker rejser sig og stadig ønsker at få sin plan igennem, så er det ikke blot uansvarligt dumt, men der ligger også en stærk kriminel energi bag det. Vi ved ikke, hvad der vil ske.
Hvis folk ønsker at udsætte sig selv for risici mod slutningen af deres liv eller midtvejs i livet: Værsgo. Jeg kan ikke forstå det og kan kun acceptere det. Børn har imidlertid hele livet foran sig. De ønsker at få deres egne sunde børn igen. De ønsker ikke genetisk manipulation, som der stadig kun er vage idéer om og ingen konkret viden om.
Jeg opfordrer ikke kun forældrene til at forsvare deres børn med al deres biologiske styrke og al naturens beskyttende mod. Og jeg opfordrer lægerne til ikke at vaccinere børn, som beviseligt ikke bliver alvorligt syge som følge af SARS-COV 2, som stort set ikke har dødelige forløb, hvis de i forvejen er stort set raske, og som ikke har nogen negativ betydning for selve smitteforløbet! Disse børn er i færd med at optræne deres immunsystem. Vi bør ikke hindre dem eller endog ødelægge dem.
Hvor absurd er det egentlig ikke at sprøjte et menneske - et rask menneske - med et stof, så kroppen producerer sin egen fjende, som den så selv skal bekæmpe. Efter min mening er det en syg idé. Kære kolleger, kom til fornuft og lad jer ikke føre rundt ved næseringen af politikerne! Disse mennesker ved ikke, hvad de taler om, og de har aldrig i hele deres liv påtaget sig bare et sekund så meget ansvar for et menneske, som du som læge gør dagligt.
Situationen er forkvaklet, og jeg er overbevist om, at lægernes profession har en afgørende rolle at spille i løsningen af den. Hvordan vil De som overlæge eller universitetsunderviser i medicin kunne stå med højt hoved i foredragssalen foran Deres unge kolleger eller foran Deres studerende uden at skamme Dem over at have holdt munden lukket her? I sidste ende er det ikke jer, der sidder på anklagebænken, men jer i historien, der er anklagerne. De nødvendige data og den medicinske viden er bredt tilgængelig til at afgøre, hvad der er det rigtige for en læge at gøre. Verden kommer mere og mere til ro. Fornuft og viden synes at vinde overhånd igen.
Det er kun her i Europa, især i Tyskland og Østrig, at alle stadigvæk er vanvittige. Jeg synes, at det er nok nu, og at øvelsen er slut. Politikerne har mistet forstanden. Alle data peger på en "epidemi af nationale proportioner". En pandemi går gennem verden som en flodbølge i en oversvømmelse. Den kommer, den stiger, den stiger, så ebber den ud, og så er det hele forbi.
Der er ikke nogen tredje, fjerde eller en hundredevis af bølger. Det dårlige er, at alle de epidemiologer og læger, der virkelig er eksperter, ved det.
Og hvad så?
Det er politisk fejhed, det er opportunisme, og det er lige så kriminelt som det er farligt ikke at sige sin mening her. Vi bør - i det mindste som læger - endelig gøre det rigtige! Tak for din tid."
30.11.2021 | www.kla.tv/20775
Opfordring til alle læger: tag ansvar! (af Dr. Thomas Sarnes) Tidligere overlæge Dr. Thomas Sarnes opsummerer den aktuelle situation i coronakrisen således: "Verden er i stigende grad ved at komme til ro. Fornuft og viden synes at vinde overhånd igen. Det er kun her i Europa, især i Tyskland, at alle stadigvæk er skøre." Han henvender sig til sine lægekolleger og siger, at "den tyske og internationale lægefaglighed har ladet politikere og falske videnskabsmænd tage den høje kunst i sit fag ud af hænderne på den og er blevet "ført rundt ved næseringen" af politikerne. Inderst inde ville lægerne dog vide, at de er blevet løjet for i Corona-sagen. Dr. Sarnes kalder derfor sine kolleger til ansvar, fordi de ville have den afgørende rolle i løsningen af situationen! Dr. Thomas Sarnes, Kirurg, 40 års klinisk praksis, heraf 22 år som overlæge. Supplerende uddannelse i infektions- og tropemedicin. https://www.youtube.com/watch?v=pXPoQvi1blQ&t=199s "Mine damer og herrer, kære kirurger! Mit navn er Thomas Sarnes, jeg er doktor i medicin, kirurg med flere specialer, ortopædkirurg, akutlæge og har modtaget supplerende uddannelse i infektionsmedicin og tropisk medicin som forberedelse til en længerevarende udsendelse til Vietnam. Efter 40 års klinisk tjeneste, heraf 22 år som overlæge, gik jeg på pension i december 2019. Jeg forestillede mig denne tid efter mit aktive og intensive arbejdsliv meget anderledes, end den nu er blevet til virkelighed. Jeg tilhører den generation af læger, som ud over deres forældre især ærer deres lægelærere. Jeg ønsker ikke at dømme i detaljer om de sidste 15 måneder, i mine øjne er vi blevet løjet for, og inderst inde ved i hvert fald alle læger det. For mig var det et tegn på, at vi fik at vide, at vi ikke skulle tro på nogen, men kun på mig: "Hvis nogen siger til dig, at han er læge, så tro ham ikke noget", sagde Drosten dengang. Eller: "Gør venligst, hvad vi siger, spørg ikke og tænk ikke, men gør, hvad vi siger", sagde Wieler dengang. For en læge er det uforståeligt, at det praktisk talt var forbudt at undersøge afdøde, at en af den vestlige lægevidenskabs største bedrifter, nemlig undersøgelsen af de døde og afklaringen af dødsårsagen, ikke var tilladt. Det var klart for mig, at der var noget galt her. Det er for mig uforståeligt, at den tyske og internationale lægebranche har ladet politikere og falske videnskabsmænd tage den høje kunst i deres fag fra dem. At den faglige repræsentation af lægernes profession kunne manipuleres politisk på en sådan måde, at de distancerede sig fra lægerne, deres opgave, men også fra deres egen personlige, faglige viden, af folk, der intet, men også slet intet forstår af medicin. Vi har at gøre med en begivenhed, som ikke hører hjemme i hænderne på epidemiologer og dem, der gerne vil være det, matematikere og computermodelleringsfolk og bioinformatikere. Vi har været på området for sjældne sygdomme fra begyndelsen og er i øjeblikket langt under dette område. Det er os, og kun os læger, der stiller diagnoserne, identificerer sygdommene og behandler dem. Grundlaget for vores arbejde er ikke den frygt og forvirring, der skyldes politik. De politiske overvejelser har været så umådeligt dumme fra starten, at jeg undrer mig over, hvordan dette kunne ske. Nå, men det er ikke det, der skete, der er min pointe nu. Dette skal og vil blive behandlet af retsvæsenet, og hvis det tyske retsvæsen ikke kan eller vil det ikke, vil det blive behandlet på internationalt plan. Det ville ikke være første gang. Jeg er læge, og mit arbejde har været centrum i mit liv. Mit princip i min omgang med de syge og døende har aldrig været frygt, men altid erklæringen: "Frygt ikke, jeg er med dig, og jeg vil redde dig fra din nød." Politikere og eksperter kan ikke gøre det, især eksperterne er for mig tidens skuffelse - ikke dem fra Forbundsdagen, de er selvudnævnte eksperter og kan kun stamme rundt - de har sagt det hele nu, så man kan ikke tage dem alvorligt længere. Jeg er bekymret for de kolleger, som i øjeblikket forsøger at gøre sig bemærket ved at gøre kur til vacciner eller, lad os sige, ved at være søde. De ved præcis, hvad der sker her, alt dette er grundlæggende medicinsk viden, du kan ikke imponere en læge med det, denne viden er også alment tilgængelig, også for lægfolk. Og hvis voksne mennesker ikke kan forestille sig et liv uden disse nye og midlertidigt godkendte vacciner, så skal de informeres om de manglende data, om urenhederne, om den usikre virkning og de ukendte langsigtede konsekvenser, f.eks. med hensyn til den menneskelige fertilitet. Derefter skal de have at vide, at de ikke er immune bagefter, og at de kan blive smittet ligesom andre. Så skal de have at vide, at de skal fortsætte med at bære denne dumme maske, og at for dem forbliver alting, som det er - kun risikoen for at lide skade er større. Og hvis de forstår alt dette og stadig ønsker vaccinen, så lad dem få den. Men der er én ting, som jeg som læge, far og passioneret bedstefar gerne vil sige her fra hjertet: Hold fingrene fra børnene! Selv Den Stående Vaccinationskommission fraråder kraftigt vaccination af børn. Og hvis en politiker rejser sig og stadig ønsker at få sin plan igennem, så er det ikke blot uansvarligt dumt, men der ligger også en stærk kriminel energi bag det. Vi ved ikke, hvad der vil ske. Hvis folk ønsker at udsætte sig selv for risici mod slutningen af deres liv eller midtvejs i livet: Værsgo. Jeg kan ikke forstå det og kan kun acceptere det. Børn har imidlertid hele livet foran sig. De ønsker at få deres egne sunde børn igen. De ønsker ikke genetisk manipulation, som der stadig kun er vage idéer om og ingen konkret viden om. Jeg opfordrer ikke kun forældrene til at forsvare deres børn med al deres biologiske styrke og al naturens beskyttende mod. Og jeg opfordrer lægerne til ikke at vaccinere børn, som beviseligt ikke bliver alvorligt syge som følge af SARS-COV 2, som stort set ikke har dødelige forløb, hvis de i forvejen er stort set raske, og som ikke har nogen negativ betydning for selve smitteforløbet! Disse børn er i færd med at optræne deres immunsystem. Vi bør ikke hindre dem eller endog ødelægge dem. Hvor absurd er det egentlig ikke at sprøjte et menneske - et rask menneske - med et stof, så kroppen producerer sin egen fjende, som den så selv skal bekæmpe. Efter min mening er det en syg idé. Kære kolleger, kom til fornuft og lad jer ikke føre rundt ved næseringen af politikerne! Disse mennesker ved ikke, hvad de taler om, og de har aldrig i hele deres liv påtaget sig bare et sekund så meget ansvar for et menneske, som du som læge gør dagligt. Situationen er forkvaklet, og jeg er overbevist om, at lægernes profession har en afgørende rolle at spille i løsningen af den. Hvordan vil De som overlæge eller universitetsunderviser i medicin kunne stå med højt hoved i foredragssalen foran Deres unge kolleger eller foran Deres studerende uden at skamme Dem over at have holdt munden lukket her? I sidste ende er det ikke jer, der sidder på anklagebænken, men jer i historien, der er anklagerne. De nødvendige data og den medicinske viden er bredt tilgængelig til at afgøre, hvad der er det rigtige for en læge at gøre. Verden kommer mere og mere til ro. Fornuft og viden synes at vinde overhånd igen. Det er kun her i Europa, især i Tyskland og Østrig, at alle stadigvæk er vanvittige. Jeg synes, at det er nok nu, og at øvelsen er slut. Politikerne har mistet forstanden. Alle data peger på en "epidemi af nationale proportioner". En pandemi går gennem verden som en flodbølge i en oversvømmelse. Den kommer, den stiger, den stiger, så ebber den ud, og så er det hele forbi. Der er ikke nogen tredje, fjerde eller en hundredevis af bølger. Det dårlige er, at alle de epidemiologer og læger, der virkelig er eksperter, ved det. Og hvad så? Det er politisk fejhed, det er opportunisme, og det er lige så kriminelt som det er farligt ikke at sige sin mening her. Vi bør - i det mindste som læger - endelig gøre det rigtige! Tak for din tid."
Fra rw.