Yuval Noah Harari: „Mennesket er nu et dyr, der kan hackes“

Med vanvittige forskningsresultater fremmer den israelske militærhistoriker og historieprofessor Harari en hidtil uset manipulation af hele menneskeheden – og for dette høstede han anerkendelse fra førende politikere og vordende verdensherskere. Ikke nok med det, implementeringen er allerede i gang. Et budskab, der kræver stærke nerver. [Læs mere]

Licens:

Creative Commons-licens med kildeangivelse

Yuval Noah Harari: „Mennesket er nu et dyr, der kan hackes“

05.11.2022 | www.kla.tv/24067

Yuval Noah Harari: „Mennesket er nu et dyr, der kan hackes“ Den israelske militærhistoriker Yuval Noah Harari er forfatter og professor ved det historiske institut ved Hebraisk Universitet i Jerusalem. Han bliver rost af personligheder som Barack Obama, Angela Merkel, Emmanuel Macron og Sebastian Kurz og bliver brugt som en kilde til inspiration og rådgivning. Klaus Schwab, grundlægger af World Economic Forum (WEF) og forfatter til bogen Covid-19: The Great Reset, kalder Yuval Noah Harari for en genial fremtidsforsker. I sine optrædener ved World Economic Forum i 2018 og 2020 eller Athens Democracy Forum 2020 talte Harari om teknologisk udvikling, og hvad den betyder for samfundet, politik, religion og ideologi. I sine foredrag påpeger han gentagne gange, at det nu for første gang i menneskehedens historie er muligt at observere og spore mennesker når som helst og hvor som helst. AI-algoritmer behandler enorme mængder information med meget høj hastighed og har potentialet til at huske alt og genkende mønstre i dataene til personlighedsrelaterede analyser. Harari siger: "Et system, der forstår os bedre, end vi selv forstår, kan forudsige vores følelser og valg, kan manipulere vores følelser og valg og i sidste ende kan træffe valg for os." Ifølge Harari har coronavirus-pandemien åbnet porten for "overvågning under huden". Citat: "Jeg tror, at hvis folk ser tilbage om et par årtier, er hovedårsagen til, at de vil huske Covid-krisen, fordi det var det øjeblik, hvor alt blev digitalt. Og dette var det øjeblik, hvor alt blev overvåget ved at acceptere konstant at blive overvåget, ikke kun i autoritære regimer, men også i demokratier. (...) Og måske vigtigst af alt, var det det øjeblik, hvor overvågningen begyndte at komme ind under huden. (...) Og jeg tror, at den store proces, der foregår i verden lige nu, er at hacke folk – evnen til at hacke folk, at forstå, hvad der foregår i deres kerne, hvad der gør dem til dem, de er, hvad der driver dem. Og i den forbindelse er de vigtigste data ikke, hvad de læser, hvem de møder, og hvad de køber. Det er det, der foregår i deres krop." Desuden sagde historikeren i et interview i 2020: "(...) men nogle regeringer og virksomheder er i stand til systematisk at hacke folk for første gang i historien. Der tales meget om hacking af computere, smartphones og bankkonti, men det er nutidens ting, at vi kan hacke mennesker. (...) Mennesker er nu hackbare dyr. Du ved, hele ideen folk har, du ved, de har denne sjæl eller ånd, og de har fri vilje, og ingen ved, hvad der foregår indeni mig. Så hvad jeg end vælger, hvad enten det er ved valget eller i supermarkedet - det er min frie vilje. Det er slut!" Hvad den "futuristiske" historieprofessor fortæller os, er ikke fiktion. Mange virksomheder rundt om i verden arbejder på teknologier til at implantere sensorer under huden. Nogle teknologier er allerede modne og tilgængelige på markedet. Dette har blandt andet til formål at helbrede sygdomme, udvide menneskets evner eller blot gøre livet mere behageligt. Udvalget er stort. Eksempelvis har det britisk-polske firma Walletmor siden sidste år tilbudt implanterbare betalingschips. Disse kan sprøjtes ind under huden og er ifølge Walletmor officielt godkendte og virker overalt, hvor kontaktløse betalinger accepteres. Folk bruger bittesmå mikrochipimplantater til at låse deres cykler op, til at udskifte deres nøgler i deres hjem eller til at komme ind på kontoret. Cochleaimplantater genopretter hørelsen. Diabetikere bærer sensorer til at måle blodsukkerniveauet i det subkutane væv. Deres øverste disciplin er "brain-computer interface" (BCI), det vil sige hjerne-computer interfaces, der forbinder hjernen med computeren eller digitale platforme, fx skyer. Adskillige store teknologivirksomheder, herunder Facebook og Microsoft, og teknologiinvestorer som Elon Musk finansierer projekter, der udvikler brugen af BCI-enheder. Amerikanske regeringsorganer undersøger også muligheden for at bruge teknologien til at skabe supersoldater, der kan kommunikere telepatisk eller styre sværme af droner gennem tanker. Forskere fra Stanford University har koblet software til kunstig intelligens med en BCI-enhed, der er implanteret i hjernen på en mand med fuldstændig lammelse. Softwaren var i stand til at afkode informationen fra BCI'en og overføre mandens tanker til en computerskærm. Neuralink, der er et firma grundlagt af Elon Musk, har i flere år arbejdet på hjerneimplantater, der skal forbinde den menneskelige hjerne med computere. Elon Musks mål omfatter udvikling af hjerneimplantater til mennesker, der gør det muligt for dem at lagre, afspille og dele minder samt telepatisk tilkalde enheder og maskiner som f.eks. Tesla-biler. Synchron, en New York-baseret nystartet virksomhed, har allerede fået godkendelse fra den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) til at teste den implantable hjerneenhed kaldet "Stentrode" i en såkaldt tidlig gennemførlighedsundersøgelse på menneskelige patienter. Stenten indsættes i en blodåre i den del af hjernen, der genererer alle de signaler, der er forbundet med bevægelse. Enheden har til formål at gøre det muligt for patienter at kontrollere digitale enheder trådløst gennem deres sind. Systemet er beregnet til patienter, der lider af lammelser på grund af forskellige sygdomme. Under dække af at helbrede nogle sygdomme og som en innovation fremhæves de positive aspekter ved hjerneimplantater. Men hvad hvis sådanne implantater misbruges som magtinstrumenter? Allerede i 2016 talte WEF-stifter Klaus Schwab i et interview om implanterbare mikrochips, først i vores tøj og derefter i vores hjerner eller under huden. Dette skulle muliggøre direkte kommunikation mellem vores hjerne og den digitale verden. Et andet mål er at forbinde folk til 6G og tingenes internet. Ifølge Nokias CEO Pekka Lundmark skulle den kommende 6G-mobilstandard være klar til markedet i 2030. Ved dette års World Economic Forum i Davos sagde han: "Smartphonen, som vi kender den i dag, vil ikke længere være den mest almindelige grænseflade." I stedet ville fremtidige enheder blive "bygget lige ind i vores kroppe." Ifølge Lundmark vil hjernesensorer blive brugt til at styre maskiner. Hologrammer vil også få stadig større betydning, og i 2030 vil der være en "digital tvilling" af næsten alt, forudser Lundmark. Disse teknologier bliver udråbt som store teknologiske landvindinger, der vil gøre livet lettere. Selv om hjerne-computer-interfaces er lovende, kan de også medføre potentiale for total overvågning og endda tankelæsning. Hvis en hjerne-computergrænseflade lagrer dine minder i skyen, vil virksomheden have adgang til dine mest intime og private oplysninger! Vil BCI-selskabet sælge din digitale profil, ligesom sociale medier kan sælge dine brugerdata? Hvad nu, hvis denne teknologi er forbundet med et socialt kreditsystem, som det allerede er en realitet i Kina? Fordi mange lande sympatiserer med det sociale kreditsystem i Kina og en fælles digital identitet. Det blev for nylig annonceret, at et pilotprojekt "Smart Citizen Wallet" vil blive startet i Bologna (Italien) til efteråret. Dette er det første sociale kreditsystem på europæisk jord. Dydig adfærd giver point, som kan veksles til belønninger. I Kina straffes dårlig opførsel også tilsvarende. Bioteknolog Markus Schmidt undersøger, hvorfor vi mennesker i stigende grad smelter sammen med teknologien, og hvad der venter os, når vi bliver forbundet med tingenes internet. Han arbejder sammen med andre forskere på det internationale forskningsprojekt "Future Body". I et interview med Berliner Zeitung udtalte videnskabsmanden følgende: ”Neuroteknologi omfatter forskellige teknologier og processer, der interagerer direkte med vores nervesystem, for eksempel via hjerne-computer-grænseflader. Dette omfatter f.eks. "Internet of Living Things", hvor hjernen skal forbindes med nettet, eller implantater i kroppen, hvorigennem man får nye sanser. (...) I øjeblikket handler neuroteknologi stadig om teknologier til syge eller handicappede. Men optimeringen fortsætter, og snart vil disse teknologier sandsynligvis også kunne anvendes af raske mennesker. (...) Selvfølgelig behøver man ikke at være en del af denne tendens, men det bliver sværere og sværere. Hvis man i dag tænker på, hvordan det ville være at leve uden telefon, computer og bankkonto, bliver man klar over, hvor meget vi er afhængige af dem. Og sådan vil det også være i fremtiden. Efter et vist punkt er det næppe muligt at lade være med at deltage. Uden en hjernechip bliver du et andenrangs menneske, selvom du er sund. Vi spørger os selv: Vil en normal person i fremtiden have den status, som en handicappet person har i dag? På den anden side kan der også være en selektiv fordel for dem, der ikke har en hjernechip. Måske fordi de så ikke er sårbare over for cyberangreb.” Terroristiske cyberangreb på menneskekroppen eller endda målrettet "disciplin" fra regeringens side? Dette hænger sammen med, hvad den israelske videnskabsmand Harari proklamerede, at vi mennesker er hackbare dyr – uden fri vilje. Men hver enkelt person afgør med deres forbrugeradfærd, om disse teknologier og produkter forsvinder fra markedet igen, fordi der ikke er nogen efterspørgsel. Hjælp venligst også med at sprede denne information. Lad os ikke lade os blænde af de globale strategers argumenter og også se på den anden side af medaljen, som teknologiske fremskridt fører med sig. For vores menneskelige eksistens går langt ud over vores rationelle eksistens. Vi er åndelige væsener med utrolige intuitive evner - unikke væsener, som har ret til fri udvikling af vores personlighed og individualitet! Det, vi siger, føler, tænker og handler, har en umiddelbar indvirkning på vores omgivelser – ingen kunstig intelligens kan erstatte denne virkelighed.

Fra vem.