Dette websted bruger cookies. Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester giver du dit samtykke til vores brug af cookies. Dine data er sikre hos os. Vi deler ingen af dine analyse- eller kontaktoplysninger med tredjeparter! Du kan finde flere oplysninger i Privatlivspolitik.
Statsfinansierede medier? "Så er det nok!" (af Ivo Sasek)
Efter at de årlige obligatoriske medieafgifter i Schweiz for nylig blev tvunget til at nå så astronomiske højder, at den forrige generation kunne have betalt tre måneders husleje for en fireværelses lejlighed med dem, skal hr. og fru Schweizere nu også subsidiere de obligatoriske medier ved hjælp af en ekstra medieskat. Denne planlagte mediestøtte er imidlertid et åbenlyst brud på forfatningen. Folkeafstemningen er blevet afholdt – arket kan udskrives nederst i teksten!
[Læs mere]
Licens: Creative Commons-licens med kildeangivelse
Statsfinansierede medier? Så er det nok! (af Ivo Sasek)
Folkeafstemning mod statsfinansierede medier!
Efter at vores årlige obligatoriske medieafgifter netop er blevet tvunget op i så astronomiske højder, at mine forældre kunne have betalt tre måneders husleje for deres lille lejlighed, skal hr. og fru Schweizer nu subsidiere de obligatoriske medier med en ekstra medieskat.
Denne planlagte mediestøtte er imidlertid et åbenlyst brud på forfatningen.
I artikel 93 i vores forbundsforfatning står der utvetydigt, at Forbundet kun kan støtte radio og fjernsyn - altså hverken presse eller internet.
Det må derfor fastslås, at mediestøttepakken er en åbenlys overtrædelse af vores forbundsforfatning.
At direkte støtte til medierne er forfatningsstridig, er også kendt i den føderale administration.
Selv Konkurrencekommissionen (Comco) har kritiseret for, at fordelingen af penge er "forfatningsstridig", "konkurrenceforvridende" og "ineffektiv".
Den anmodede derfor Forbundsrådet om at få en fuldstændig ophævelse af udvidelsen af disse tilskud. Alligevel har medieminister Sommaruga presset på for at få gennemført den direkte fremme af onlinemedier. Men enhver form for direkte støtte til medierne er et klart brud på forfatningen og et absolut "no-go". Derfor kan man ikke bare acceptere dette projekt.
Det hele er et statspolitisk uhyre.
Derfor så det vågne schweiziske folk det som tvingende nødvendigt at afholde en folkeafstemning mod denne finansielle uforskammethed. Det er absurd, at de målrettede mediestøttebeløb på milliarder primært vil fylde de store forlag i lommerne.
Udgiverne i Schweiz opkræver allerede over 50 millioner francs om året for nedsættelse af leveringsomkostningerne og 81 millioner francs som en del af SRG-gebyrerne.
Den føderale regering giver dem yderligere 130 millioner francs via en reduceret momssats.
Nu skal disse tilskud forhøjes med yderligere 125 millioner francs? I øvrigt er dette også fastsat for 7 år - med andre ord: det kan forudses for evigt. Men ikke hos os!
Det er helt klart, at yderligere obligatoriske tilskud ville underminere mediernes vigtige funktion, f.eks. som den "fjerde statsmagt" i staten.
På denne måde ville medierne igen blive købt og ville derfor ikke kunne udøve en nøgtern og uafhængig overvågningsfunktion over for politik og forvaltning.
En sådan afhængighed af staten ville være en mega yderligere udvikling i endnu flere interessekonflikter. Jeg sagde endnu mere!
Det har de allerede nok af, hvilket den daglige farmaceutiske propaganda uigendriveligt beviser. Desuden er vores tvangsafgiftsmedier blevet endnu mere utroværdige for borgerne.
Alle ved: "Hvad jeg spiser, er hvad jeg synger".
En folkeafstemning på et bredt grundlag bør derfor sætte en stopper for denne katastrofale udvikling.
Med henblik på at bevare vores meningsforskellighed og vores direkte demokrati er det efter min mening absolut nødvendigt at underskrive denne folkeafstemning! Lad mig opsummere det, der er blevet sagt indtil nu: Den "pakke af foranstaltninger til fordel for vores obligatoriske medier", som det schweiziske parlament for nylig har sammensat, er fuldstændig forfatningsstridig. Det er et sandt tilskudsmonster, som er et absolut no-go, ikke kun med hensyn til finanspolitik, men især med hensyn til stats- og konkurrencepolitik.
Alt i alt vil vi skatteydere fra 2022 og fremover skulle give yderligere 400 millioner francs om året til forlagene med deres aviser og radio/tv-stationer, hvilket vil koste os omkring tre milliarder på syv år! Og forstå mig ret: Dette er ud over de astronomiske obligatoriske radio- og tv-afgifter, som vi allerede betaler år efter år og bløder langt mere end en milliard francs for. Og endnu en gang: Disse milliarder i særlige afgifter fra vores føderale kasser vil hovedsageligt flyde ind i lommerne på de store udgivere og deres aktionærer.
Ja, selv rige forlagsdynastier som Ringiers eller Wanners, desuden børsnoterede forlag som TX Group ("Tages-Anzeiger") og mediekoncerner som NZZ ville suge og tjene enormt på det.
Derfor er disse planlagte mediestøtteordninger absolut uacceptable i henhold til forfatningsretten. Desuden er de diskriminerende i konkurrencepolitisk henseende - det skal også nævnes - og skadelige i stats- og demokratipolitisk henseende.
Og det er stadig tilfældet, selv efter at avisudgiverne har brokket sig over, at staten skal betale for deres "omstilling til internettet".
Sikke noget vrøvl.
Det er alligevel kun en vildledende manøvre, for denne transformation er for længst afsluttet.
De store forlag har allerede op til 80 % af deres overskud i den digitale forretning.
Det har selv forretningsstatistikkerne fra Tagesanzeiger, NZZ, Ringier og CH Medien allerede bevist sort på hvidt:
Midt i Corona-året kunne de rapportere et samlet driftsoverskud på 275 millioner francs.
Hvad mere ønsker de? Typisk nok hørte man dog i debatten i Nationalrådet igen klynkeriet, f.eks. fra Edith Graf-Litscher fra SP/TG: "Mediehusene står med vand i blodet til halsen."
Åh nej.
Faktisk var der ikke en eneste avisudgiver, der havde røde tal i Corona 2020, men det var der til gengæld mange andre sektorer, der havde. Utallige andre var langt, langt værre stillet, og alligevel venter de stadig forgæves på støtte fra den føderale regering.
Med den bebudede folkeafstemning skal direkte mediefinansiering igen blive tabu, fordi det er et brud på forfatningen, som simpelthen ikke kan accepteres.
En klog jøde kaldte i øvrigt engang medierne for "demokratiets gøende vagthunde".
I det mindste i Schweiz muterer disse såkaldte vagthunde imidlertid i stigende grad til kattekillinger, som jeg gerne vil kalde dem - i dag på armen af forbundsrådsmedlem Simonetta Sommaruga og i morgen på skuldrene af de nye embedsmænd, der sidder ved statsfinansens håndtag. Statsafhængige medier er desuden fjendtlige over for demokratiet, og det er de i høj grad! Det er særligt fjendtligt, at gratis aviser og gratis onlinemedier bevidst er og forbliver udelukket fra støtte.
På denne måde cementerer staten de eksisterende mediemonopoler på bekostning af små private tilbud samt lokale og regionale initiativer og, og, og, og. Og det er derfor, at denne folkeafstemning er tvingende nødvendig! Og det må simpelthen ikke komme så vidt, at yderligere milliarder fra den føderale statskasse hovedsageligt strømmer ind i kassen hos de allerede rige store forlag og deres aktionærer.
Lad mig opsummere:
- Børsnoterede medieselskaber og millionærudgivere, som selv i Corona 2020 havde fede overskud, har definittigt nok ikke brug for støtte, det er det, det hele drejer sig om.
- Statsfinansierede medier er kontant gift for demokratiet, fordi de desuden forhindrer den offentlige debat og ødelægger og begraver mediemangfoldigheden endnu mere, eller man kan sige definitivt - man kan sige.
Derfor skal du udskrive folkeafstemningsarket under udsendelsen. Skriv under og saml så mange underskrifter som muligt mod udgivernes grådighed og spild af vores skattepenge.
Frem for alt skal vi kæmpe mod udliciteringen af vores ytringsfrihed og truslen mod vores direkte demokrati. For uden frie og uafhængige mainstream-medier kan der ikke være nogen moden, differentieret offentlighed.
Og uden en selvstændig, differentieret offentlighed kan der ikke være noget demokrati, så enkelt er det. Tak for det.
I øvrigt er der en anden, der bringer alt dette på en langt mere velfunderet og grundig måde på banen, nemlig "Schweizerzeit".
Jeg sætter pris på denne avis, denne avis, fordi her er det virkelig erfarne mennesker, der laver politik, og ikke blot "stenkastere".
Jeg tror ikke, at alle, der tilslutter sig "Schweizerzeit", gør noget forkert.
Jeg er Ivo Sasek, som har stået for Gud i 44 år.
11.01.2023 | www.kla.tv/24729
Statsfinansierede medier? Så er det nok! (af Ivo Sasek) Folkeafstemning mod statsfinansierede medier! Efter at vores årlige obligatoriske medieafgifter netop er blevet tvunget op i så astronomiske højder, at mine forældre kunne have betalt tre måneders husleje for deres lille lejlighed, skal hr. og fru Schweizer nu subsidiere de obligatoriske medier med en ekstra medieskat. Denne planlagte mediestøtte er imidlertid et åbenlyst brud på forfatningen. I artikel 93 i vores forbundsforfatning står der utvetydigt, at Forbundet kun kan støtte radio og fjernsyn - altså hverken presse eller internet. Det må derfor fastslås, at mediestøttepakken er en åbenlys overtrædelse af vores forbundsforfatning. At direkte støtte til medierne er forfatningsstridig, er også kendt i den føderale administration. Selv Konkurrencekommissionen (Comco) har kritiseret for, at fordelingen af penge er "forfatningsstridig", "konkurrenceforvridende" og "ineffektiv". Den anmodede derfor Forbundsrådet om at få en fuldstændig ophævelse af udvidelsen af disse tilskud. Alligevel har medieminister Sommaruga presset på for at få gennemført den direkte fremme af onlinemedier. Men enhver form for direkte støtte til medierne er et klart brud på forfatningen og et absolut "no-go". Derfor kan man ikke bare acceptere dette projekt. Det hele er et statspolitisk uhyre. Derfor så det vågne schweiziske folk det som tvingende nødvendigt at afholde en folkeafstemning mod denne finansielle uforskammethed. Det er absurd, at de målrettede mediestøttebeløb på milliarder primært vil fylde de store forlag i lommerne. Udgiverne i Schweiz opkræver allerede over 50 millioner francs om året for nedsættelse af leveringsomkostningerne og 81 millioner francs som en del af SRG-gebyrerne. Den føderale regering giver dem yderligere 130 millioner francs via en reduceret momssats. Nu skal disse tilskud forhøjes med yderligere 125 millioner francs? I øvrigt er dette også fastsat for 7 år - med andre ord: det kan forudses for evigt. Men ikke hos os! Det er helt klart, at yderligere obligatoriske tilskud ville underminere mediernes vigtige funktion, f.eks. som den "fjerde statsmagt" i staten. På denne måde ville medierne igen blive købt og ville derfor ikke kunne udøve en nøgtern og uafhængig overvågningsfunktion over for politik og forvaltning. En sådan afhængighed af staten ville være en mega yderligere udvikling i endnu flere interessekonflikter. Jeg sagde endnu mere! Det har de allerede nok af, hvilket den daglige farmaceutiske propaganda uigendriveligt beviser. Desuden er vores tvangsafgiftsmedier blevet endnu mere utroværdige for borgerne. Alle ved: "Hvad jeg spiser, er hvad jeg synger". En folkeafstemning på et bredt grundlag bør derfor sætte en stopper for denne katastrofale udvikling. Med henblik på at bevare vores meningsforskellighed og vores direkte demokrati er det efter min mening absolut nødvendigt at underskrive denne folkeafstemning! Lad mig opsummere det, der er blevet sagt indtil nu: Den "pakke af foranstaltninger til fordel for vores obligatoriske medier", som det schweiziske parlament for nylig har sammensat, er fuldstændig forfatningsstridig. Det er et sandt tilskudsmonster, som er et absolut no-go, ikke kun med hensyn til finanspolitik, men især med hensyn til stats- og konkurrencepolitik. Alt i alt vil vi skatteydere fra 2022 og fremover skulle give yderligere 400 millioner francs om året til forlagene med deres aviser og radio/tv-stationer, hvilket vil koste os omkring tre milliarder på syv år! Og forstå mig ret: Dette er ud over de astronomiske obligatoriske radio- og tv-afgifter, som vi allerede betaler år efter år og bløder langt mere end en milliard francs for. Og endnu en gang: Disse milliarder i særlige afgifter fra vores føderale kasser vil hovedsageligt flyde ind i lommerne på de store udgivere og deres aktionærer. Ja, selv rige forlagsdynastier som Ringiers eller Wanners, desuden børsnoterede forlag som TX Group ("Tages-Anzeiger") og mediekoncerner som NZZ ville suge og tjene enormt på det. Derfor er disse planlagte mediestøtteordninger absolut uacceptable i henhold til forfatningsretten. Desuden er de diskriminerende i konkurrencepolitisk henseende - det skal også nævnes - og skadelige i stats- og demokratipolitisk henseende. Og det er stadig tilfældet, selv efter at avisudgiverne har brokket sig over, at staten skal betale for deres "omstilling til internettet". Sikke noget vrøvl. Det er alligevel kun en vildledende manøvre, for denne transformation er for længst afsluttet. De store forlag har allerede op til 80 % af deres overskud i den digitale forretning. Det har selv forretningsstatistikkerne fra Tagesanzeiger, NZZ, Ringier og CH Medien allerede bevist sort på hvidt: Midt i Corona-året kunne de rapportere et samlet driftsoverskud på 275 millioner francs. Hvad mere ønsker de? Typisk nok hørte man dog i debatten i Nationalrådet igen klynkeriet, f.eks. fra Edith Graf-Litscher fra SP/TG: "Mediehusene står med vand i blodet til halsen." Åh nej. Faktisk var der ikke en eneste avisudgiver, der havde røde tal i Corona 2020, men det var der til gengæld mange andre sektorer, der havde. Utallige andre var langt, langt værre stillet, og alligevel venter de stadig forgæves på støtte fra den føderale regering. Med den bebudede folkeafstemning skal direkte mediefinansiering igen blive tabu, fordi det er et brud på forfatningen, som simpelthen ikke kan accepteres. En klog jøde kaldte i øvrigt engang medierne for "demokratiets gøende vagthunde". I det mindste i Schweiz muterer disse såkaldte vagthunde imidlertid i stigende grad til kattekillinger, som jeg gerne vil kalde dem - i dag på armen af forbundsrådsmedlem Simonetta Sommaruga og i morgen på skuldrene af de nye embedsmænd, der sidder ved statsfinansens håndtag. Statsafhængige medier er desuden fjendtlige over for demokratiet, og det er de i høj grad! Det er særligt fjendtligt, at gratis aviser og gratis onlinemedier bevidst er og forbliver udelukket fra støtte. På denne måde cementerer staten de eksisterende mediemonopoler på bekostning af små private tilbud samt lokale og regionale initiativer og, og, og, og. Og det er derfor, at denne folkeafstemning er tvingende nødvendig! Og det må simpelthen ikke komme så vidt, at yderligere milliarder fra den føderale statskasse hovedsageligt strømmer ind i kassen hos de allerede rige store forlag og deres aktionærer. Lad mig opsummere: - Børsnoterede medieselskaber og millionærudgivere, som selv i Corona 2020 havde fede overskud, har definittigt nok ikke brug for støtte, det er det, det hele drejer sig om. - Statsfinansierede medier er kontant gift for demokratiet, fordi de desuden forhindrer den offentlige debat og ødelægger og begraver mediemangfoldigheden endnu mere, eller man kan sige definitivt - man kan sige. Derfor skal du udskrive folkeafstemningsarket under udsendelsen. Skriv under og saml så mange underskrifter som muligt mod udgivernes grådighed og spild af vores skattepenge. Frem for alt skal vi kæmpe mod udliciteringen af vores ytringsfrihed og truslen mod vores direkte demokrati. For uden frie og uafhængige mainstream-medier kan der ikke være nogen moden, differentieret offentlighed. Og uden en selvstændig, differentieret offentlighed kan der ikke være noget demokrati, så enkelt er det. Tak for det. I øvrigt er der en anden, der bringer alt dette på en langt mere velfunderet og grundig måde på banen, nemlig "Schweizerzeit". Jeg sætter pris på denne avis, denne avis, fordi her er det virkelig erfarne mennesker, der laver politik, og ikke blot "stenkastere". Jeg tror ikke, at alle, der tilslutter sig "Schweizerzeit", gør noget forkert. Jeg er Ivo Sasek, som har stået for Gud i 44 år.
Fra Ivo Sasek