Dette websted bruger cookies. Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester giver du dit samtykke til vores brug af cookies. Dine data er sikre hos os. Vi deler ingen af dine analyse- eller kontaktoplysninger med tredjeparter! Du kan finde flere oplysninger i Privatlivspolitik.
Obligatorisk vaccination - hvordan historien gentager sig selv
For godt 100 år siden var der allerede verdensomspændende bestræbelser på at indføre obligatorisk koppevaccination. Og selv dengang var der stor modstand mod det. På trods af 36.000 dokumenterede vaccinationsskader blev den kejserlige vaccinationslov vedtaget i 1874. Lad os tage ved lære af dette i lyset af truslen om obligatorisk coronavaccination i efteråret 2022. [læs mere][Læs mere]
Licens: Creative Commons-licens med kildeangivelse
Obligatorisk vaccination – hvordan historien gentager sig selv
Er De klar over, at kampen mod tvungen vaccination ikke er et nyt fænomen?
Ligesom der var verdensomspændende bestræbelser på at indføre obligatorisk koppevaccination for mere end 100 år siden, var der allerede dengang en velorganiseret modstandsbevægelse.
I sin bog "Impf-Friedhof" (Vaccinationskirkegård) fra 1912 dokumenterede ingeniøren og vaccinationskritikeren Hugo Wegener mere end 36.000 vaccinationsskader på grundlag af individuelle skæbner.
Bogen dokumenterer følgende fakta:
Vaccinatorer, myndigheder og regeringer har forsøgt at benægte, benægte og dæmonisere åbenlyse vaccinationsskader som følge heraf med en frækhed, der overskrider alle grænser for, hvad der er acceptabelt.
Dr. med. Seltz, fra Baden Baden, skrev på den anden side om et tilfælde:
"Hvis et fem måneder gammelt, hidtil rask barn dagen efter vaccinationen får stigende feber, hvis der lægeligt konstateres bronkitis, meningitis og lymfadenitis, og hvis døden indtræffer inden for fire dage på grund af hjertelammelse, så er der tale om en så åbenlys vaccinationsskade, at det kræver rent ud sagt kriminelt mod at ville benægte denne årsagssammenhæng".
Flere andre læger fra den sydtyske region udtrykte sig på samme måde.
Statistikker blev forfalsket for at bevise, at kopper var mildere hos vaccinerede mennesker og havde færre dødsfald end hos de uvaccinerede.
Lægerne følte sig ikke ansvarlige for deres handlinger.
Vaccinatorer og sundhedsmyndigheder talte ned over konsekvenserne af vaccinationer.
I rapporten fra en militærlæge blev folk, der blev syge efter vaccination, f.eks. rapporteret som "syge af kopper", selv om der tydeligvis var tale om bivirkninger af vaccinationen.
Allerede i det 18. århundrede var det kendt, at vaccination ikke var tilladt i forbindelse med kopper, hvilket kan læses i den officielle tidende fra den kongelige regering i Köln.
Ikke desto mindre var trommehvirvlerne for vaccination endnu stærkere i koppertiden omkring 1849.
I Italien var der næsten ingen, der ikke var blevet vaccineret, men det var der, man registrerede de fleste koppeudbrud.
Forfatteren beskriver i bogen, hvordan hygiejne og renlighed, god ventilation, rent tøj og næringsrig planteføde beskytter mod enhver sygdom.
Dette blev bl.a. bevist ved, at den preussiske hær var fri for kopper, hvilket især skyldtes øget renlighed med afvaskning og vekslende brusebad samt bedre ventilation af besætningens opholds- og sovepladser.
Forældrene spurgte, hvorfor de skulle udsætte deres børn for risikoen ved vaccination, hvis de alligevel døde i epidemien?
Under den store koppeepidemi i 1870-1872 blev 96 procent af ofrene i Tyskland vaccineret.
Ikke desto mindre blev den kejserlige vaccinationslov vedtaget i 1874.
Selv om loven oprindeligt ikke indeholdt bestemmelser om tvang, blev der alligevel udøvet tvang. Wegener skriver om daglige fordrejninger af loven, tvang med dogmer og politiets påtvungne sandheder.
Man så, hvordan folket, der var forsvarsløst og uden rettigheder, var overladt til statens nåde.
Der var ikke længere nogen ret. Allerede dengang spurgte folk:
Hvor er de juridiske forskere, dommere og advokater?
Efterhånden som vaccinerne blev mere og mere kendt for deres ineffektivitet og farer, voksede den offentlige protest også på verdensplan.
En af århundredets største begivenheder fandt endelig sted i 1885 i den engelske industriby Leicester.
Befolkningen der har vist, hvordan man kan modstå en tyrannisk regerings krav om tvangsvaccinationer.
Gennem en kampagne af ikke-voldelige protester og civil ulydighed lykkedes det dem at gøre vaccinationslovene praktisk talt ugyldige.
Leicester-regeringen blev til sidst udskiftet, og den obligatoriske vaccination blev afskaffet.
I lyset af det forestående generelle Corona-vaccinationskrav i efteråret 2022 er spørgsmålet, om menneskeheden vil være villig til at lære af historien?
16.05.2022 | www.kla.tv/22545
Obligatorisk vaccination – hvordan historien gentager sig selv Er De klar over, at kampen mod tvungen vaccination ikke er et nyt fænomen? Ligesom der var verdensomspændende bestræbelser på at indføre obligatorisk koppevaccination for mere end 100 år siden, var der allerede dengang en velorganiseret modstandsbevægelse. I sin bog "Impf-Friedhof" (Vaccinationskirkegård) fra 1912 dokumenterede ingeniøren og vaccinationskritikeren Hugo Wegener mere end 36.000 vaccinationsskader på grundlag af individuelle skæbner. Bogen dokumenterer følgende fakta: Vaccinatorer, myndigheder og regeringer har forsøgt at benægte, benægte og dæmonisere åbenlyse vaccinationsskader som følge heraf med en frækhed, der overskrider alle grænser for, hvad der er acceptabelt. Dr. med. Seltz, fra Baden Baden, skrev på den anden side om et tilfælde: "Hvis et fem måneder gammelt, hidtil rask barn dagen efter vaccinationen får stigende feber, hvis der lægeligt konstateres bronkitis, meningitis og lymfadenitis, og hvis døden indtræffer inden for fire dage på grund af hjertelammelse, så er der tale om en så åbenlys vaccinationsskade, at det kræver rent ud sagt kriminelt mod at ville benægte denne årsagssammenhæng". Flere andre læger fra den sydtyske region udtrykte sig på samme måde. Statistikker blev forfalsket for at bevise, at kopper var mildere hos vaccinerede mennesker og havde færre dødsfald end hos de uvaccinerede. Lægerne følte sig ikke ansvarlige for deres handlinger. Vaccinatorer og sundhedsmyndigheder talte ned over konsekvenserne af vaccinationer. I rapporten fra en militærlæge blev folk, der blev syge efter vaccination, f.eks. rapporteret som "syge af kopper", selv om der tydeligvis var tale om bivirkninger af vaccinationen. Allerede i det 18. århundrede var det kendt, at vaccination ikke var tilladt i forbindelse med kopper, hvilket kan læses i den officielle tidende fra den kongelige regering i Köln. Ikke desto mindre var trommehvirvlerne for vaccination endnu stærkere i koppertiden omkring 1849. I Italien var der næsten ingen, der ikke var blevet vaccineret, men det var der, man registrerede de fleste koppeudbrud. Forfatteren beskriver i bogen, hvordan hygiejne og renlighed, god ventilation, rent tøj og næringsrig planteføde beskytter mod enhver sygdom. Dette blev bl.a. bevist ved, at den preussiske hær var fri for kopper, hvilket især skyldtes øget renlighed med afvaskning og vekslende brusebad samt bedre ventilation af besætningens opholds- og sovepladser. Forældrene spurgte, hvorfor de skulle udsætte deres børn for risikoen ved vaccination, hvis de alligevel døde i epidemien? Under den store koppeepidemi i 1870-1872 blev 96 procent af ofrene i Tyskland vaccineret. Ikke desto mindre blev den kejserlige vaccinationslov vedtaget i 1874. Selv om loven oprindeligt ikke indeholdt bestemmelser om tvang, blev der alligevel udøvet tvang. Wegener skriver om daglige fordrejninger af loven, tvang med dogmer og politiets påtvungne sandheder. Man så, hvordan folket, der var forsvarsløst og uden rettigheder, var overladt til statens nåde. Der var ikke længere nogen ret. Allerede dengang spurgte folk: Hvor er de juridiske forskere, dommere og advokater? Efterhånden som vaccinerne blev mere og mere kendt for deres ineffektivitet og farer, voksede den offentlige protest også på verdensplan. En af århundredets største begivenheder fandt endelig sted i 1885 i den engelske industriby Leicester. Befolkningen der har vist, hvordan man kan modstå en tyrannisk regerings krav om tvangsvaccinationer. Gennem en kampagne af ikke-voldelige protester og civil ulydighed lykkedes det dem at gøre vaccinationslovene praktisk talt ugyldige. Leicester-regeringen blev til sidst udskiftet, og den obligatoriske vaccination blev afskaffet. I lyset af det forestående generelle Corona-vaccinationskrav i efteråret 2022 er spørgsmålet, om menneskeheden vil være villig til at lære af historien?
Fra ah./rw./wh.
https://uncutnews.ch/die-heutige-reaktion-auf-eine-pandemie-aehnelt-auf-unheimliche-weise-der-reaktion-auf-die-pockenpandemie/