Dette websted bruger cookies. Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester giver du dit samtykke til vores brug af cookies. Dine data er sikre hos os. Vi deler ingen af dine analyse- eller kontaktoplysninger med tredjeparter! Du kan finde flere oplysninger i Privatlivspolitik.
Krigsforbrydelser i Kherson: medierne gør ikke deres arbejde!
Russiske krigsforbrydelser i Kherson - denne påstand fra den ukrainske præsident, som ikke kan verificeres uafhængigt, bliver ukritisk gengivet i vestlige medier. Men hvorfor må journalister ikke besøge regionen? Begår Ukraine krigsforbrydelser?[Læs mere]
Licens: Creative Commons-licens med kildeangivelse
Krigsforbrydelser i Kherson: medierne gør ikke deres arbejde!
Ifølge Ukraines præsident Volodymyr Selenskyj har efterforskere afdækket 400 tilfælde af russiske krigsforbrydelser i Kherson-regionen." Dette blev rapporteret af den schweiziske radio og det schweiziske fjernsyn (SRF) og andre vestlige medier den 14. november 2022.
Efter at de russiske tropper havde trukket sig tilbage fra Kherson, nåede de ukrainske tropper frem til byen den 11. november.
Så hvordan forholder de vestlige medier, som SRF, sig til denne rapport fra Selenskyj? I dette program vil SRF blive målt på deres egne principper for, hvordan de kontrollerer kilder i krigsrapportering.
På SRF's hjemmeside står der rammende: "Oplysningerne om krigen i Ukraine er mange og til tider modstridende. De mest pålidelige kilder er vores egne journalister og journalister fra andre medier på stedet, som man kan stole på ..."
Men den ukrainske regering tillader slet ikke journalister at komme ind i de tilbageerobrede områder. Selenskyjs påstand kan altså slet ikke bekræftes uafhængigt. Hvorfor gør SRF ikke opmærksom på dette?
For SRF's grundregel er, og jeg citerer: "Jo vanskeligere og mere upålidelig kildesituationen er, jo vigtigere er gennemsigtighed. Kontroversielle fakta og oplysninger, der ikke kan verificeres uafhængigt, identificeres som sådanne."
Når det gælder præsident Selenskyjs regelmæssige meddelelser, synes "gennemsigtighed" ikke længere at være gældende. Det følgende spørgsmål, hvorfor ingen journalister får adgang til de tilbageerobrede områder, er heller ikke blevet besvaret med et ord.
Officielle ukrainske kilder giver delvis modstridende årsager til dette: Nogle gange er begrundelsen, at minerne først skal ryddes, andre gange at der først skal foretages "filtrationer". I forbindelse med de såkaldte "filtrationer" søges der efter "russiske samarbejdspartnere". [Kollaboratør = en person, der arbejder sammen med fjenden].
Først om minerne: Allerede den 11. november meddelte Selenskyj: "Da minerydningen ikke engang er begyndt, kan vi ikke give medierne adgang til Kherson. Vi skal i det mindste rydde de vigtigste kommunikationskanaler for miner og kontrollere de vigtigste faciliteter."
Begrundelsen for, at journalister ikke kan få adgang til områderne, fordi minerne først skal ryddes, virker som et påskud og er selvmodsigende. På den ene side leverer Ukraine billeder af jublende mennesker i gaderne, på den anden side siges det, at det er så farligt der på grund af miner, at journalister ikke må komme ind i byerne. Hvordan hænger det sammen?
For det andet om "filtreringerne": "Filtreringerne" er ikke rapporteret i Vesten, selv om officielle ukrainske kilder har rapporteret om dem. Soldater beslutter vilkårligt og efter deres egne følelser, hvem der er "russisk kollaboratør" og hvem der ikke er det. "Russiske kollaboratører" henrettes ofte, som ukrainske regeringsembedsmænd også åbent siger. At disse foranstaltninger kun modvilligt gennemføres foran journalisterne er helt klart indlysende.
For eksempel sagde Oleksiy Arestovych, rådgiver for den ukrainske præsident, om de tilbagetagne områder: "Lærere og børnehavelærere bør huske, at de ikke er søde tanter, men kriminelle, der ikke er sentimentale. Vejret er sådan, at det betyder enten død eller fængsel.
Anton Gerashchenko, en rådgiver for indenrigsministeriet, sagde: "En jagt på samarbejdspartnere er blevet erklæret, og deres liv er ikke beskyttet af loven. Vores efterretningstjenester eliminerer dem og skyder dem som svin.”
Den slet ikke pro-russiske ukrainske politiker Anatoly Shariy måtte flygte fra Ukraine til Spanien på grund af politisk forfølgelse. Han rapporterer på Telegram om situationen i Kherson, som hans kilder fortæller ham: "Journalisternes adgang til de befriede bosættelser vil først være mulig igen efter gennemførelsen af "stabiliseringsforanstaltninger". Jeg har ikke engang lyst til at forestille mig nogle af aspekterne af disse 'stabiliseringsforanstaltninger'."
Han offentliggjorde bl.a. dette indlæg: "Alle dem, der samarbejdede med russerne og ikke kunne forlade Kherson, og det er tusinder, hvis ikke titusinder, er færdige. Det eneste, jeg håber og forventer, er, at mindst et minimum af lov og orden vil blive respekteret.”
På ukrainske Telegram-kanaler annoncerer ukrainske soldater offentligt vilkårlige massakrer på civilbefolkningen i Kherson. De utallige indlæg er under ethvert bælte, der skal nævnes her.
Alt dette ville være nemt at verificere. Hvis SRF uafhængigt havde kontrolleret Selenskyj vidneudsagn om russiske krigsforbrydelser, ville de sandsynligvis være stødt på de nævnte uoverensstemmelser og udtalelser fra ukrainske politikere. Det ved de faktisk, at de gør, jeg citerer SRF: ”Oplysninger fra stridende parter er særligt tvivlsomme. Fordi alle stridende parter laver propaganda...” SRF kan dog ikke lade være med at tilføje: ”– i denne angrebskrig frem for alt de russiske officielle kilder.”
Ved nærmere eftersyn og grundig research – som vist i dette program – må den konkluderes, at frem for alt ukrainske officielle kilder, såsom præsident Selenskyj, laver propaganda. Udtalelser fra begge stridende parter skal ses med ekstrem forsigtighed. Selv ukrainske krigsforbrydelser skal man regne med. Endnu en gang viser vestlige medier som SRF sig at være partipolitiske, krigshærgende og alt andet end værdige til journalistiske standarder!
29.11.2022 | www.kla.tv/24250
Krigsforbrydelser i Kherson: medierne gør ikke deres arbejde! Ifølge Ukraines præsident Volodymyr Selenskyj har efterforskere afdækket 400 tilfælde af russiske krigsforbrydelser i Kherson-regionen." Dette blev rapporteret af den schweiziske radio og det schweiziske fjernsyn (SRF) og andre vestlige medier den 14. november 2022. Efter at de russiske tropper havde trukket sig tilbage fra Kherson, nåede de ukrainske tropper frem til byen den 11. november. Så hvordan forholder de vestlige medier, som SRF, sig til denne rapport fra Selenskyj? I dette program vil SRF blive målt på deres egne principper for, hvordan de kontrollerer kilder i krigsrapportering. På SRF's hjemmeside står der rammende: "Oplysningerne om krigen i Ukraine er mange og til tider modstridende. De mest pålidelige kilder er vores egne journalister og journalister fra andre medier på stedet, som man kan stole på ..." Men den ukrainske regering tillader slet ikke journalister at komme ind i de tilbageerobrede områder. Selenskyjs påstand kan altså slet ikke bekræftes uafhængigt. Hvorfor gør SRF ikke opmærksom på dette? For SRF's grundregel er, og jeg citerer: "Jo vanskeligere og mere upålidelig kildesituationen er, jo vigtigere er gennemsigtighed. Kontroversielle fakta og oplysninger, der ikke kan verificeres uafhængigt, identificeres som sådanne." Når det gælder præsident Selenskyjs regelmæssige meddelelser, synes "gennemsigtighed" ikke længere at være gældende. Det følgende spørgsmål, hvorfor ingen journalister får adgang til de tilbageerobrede områder, er heller ikke blevet besvaret med et ord. Officielle ukrainske kilder giver delvis modstridende årsager til dette: Nogle gange er begrundelsen, at minerne først skal ryddes, andre gange at der først skal foretages "filtrationer". I forbindelse med de såkaldte "filtrationer" søges der efter "russiske samarbejdspartnere". [Kollaboratør = en person, der arbejder sammen med fjenden]. Først om minerne: Allerede den 11. november meddelte Selenskyj: "Da minerydningen ikke engang er begyndt, kan vi ikke give medierne adgang til Kherson. Vi skal i det mindste rydde de vigtigste kommunikationskanaler for miner og kontrollere de vigtigste faciliteter." Begrundelsen for, at journalister ikke kan få adgang til områderne, fordi minerne først skal ryddes, virker som et påskud og er selvmodsigende. På den ene side leverer Ukraine billeder af jublende mennesker i gaderne, på den anden side siges det, at det er så farligt der på grund af miner, at journalister ikke må komme ind i byerne. Hvordan hænger det sammen? For det andet om "filtreringerne": "Filtreringerne" er ikke rapporteret i Vesten, selv om officielle ukrainske kilder har rapporteret om dem. Soldater beslutter vilkårligt og efter deres egne følelser, hvem der er "russisk kollaboratør" og hvem der ikke er det. "Russiske kollaboratører" henrettes ofte, som ukrainske regeringsembedsmænd også åbent siger. At disse foranstaltninger kun modvilligt gennemføres foran journalisterne er helt klart indlysende. For eksempel sagde Oleksiy Arestovych, rådgiver for den ukrainske præsident, om de tilbagetagne områder: "Lærere og børnehavelærere bør huske, at de ikke er søde tanter, men kriminelle, der ikke er sentimentale. Vejret er sådan, at det betyder enten død eller fængsel. Anton Gerashchenko, en rådgiver for indenrigsministeriet, sagde: "En jagt på samarbejdspartnere er blevet erklæret, og deres liv er ikke beskyttet af loven. Vores efterretningstjenester eliminerer dem og skyder dem som svin.” Den slet ikke pro-russiske ukrainske politiker Anatoly Shariy måtte flygte fra Ukraine til Spanien på grund af politisk forfølgelse. Han rapporterer på Telegram om situationen i Kherson, som hans kilder fortæller ham: "Journalisternes adgang til de befriede bosættelser vil først være mulig igen efter gennemførelsen af "stabiliseringsforanstaltninger". Jeg har ikke engang lyst til at forestille mig nogle af aspekterne af disse 'stabiliseringsforanstaltninger'." Han offentliggjorde bl.a. dette indlæg: "Alle dem, der samarbejdede med russerne og ikke kunne forlade Kherson, og det er tusinder, hvis ikke titusinder, er færdige. Det eneste, jeg håber og forventer, er, at mindst et minimum af lov og orden vil blive respekteret.” På ukrainske Telegram-kanaler annoncerer ukrainske soldater offentligt vilkårlige massakrer på civilbefolkningen i Kherson. De utallige indlæg er under ethvert bælte, der skal nævnes her. Alt dette ville være nemt at verificere. Hvis SRF uafhængigt havde kontrolleret Selenskyj vidneudsagn om russiske krigsforbrydelser, ville de sandsynligvis være stødt på de nævnte uoverensstemmelser og udtalelser fra ukrainske politikere. Det ved de faktisk, at de gør, jeg citerer SRF: ”Oplysninger fra stridende parter er særligt tvivlsomme. Fordi alle stridende parter laver propaganda...” SRF kan dog ikke lade være med at tilføje: ”– i denne angrebskrig frem for alt de russiske officielle kilder.” Ved nærmere eftersyn og grundig research – som vist i dette program – må den konkluderes, at frem for alt ukrainske officielle kilder, såsom præsident Selenskyj, laver propaganda. Udtalelser fra begge stridende parter skal ses med ekstrem forsigtighed. Selv ukrainske krigsforbrydelser skal man regne med. Endnu en gang viser vestlige medier som SRF sig at være partipolitiske, krigshærgende og alt andet end værdige til journalistiske standarder!
Fra d.d.
Hvordan kontrollerer SRF kilder i krigsrapportering? https://www.srf.ch/news/international/krieg-in-der-ukraine-selenski-spricht-von-kriegsverbrechen-und-festnahmen-in-cherson
"Filtrationer" rapporteres ikke i Vesten, selv om officielle ukrainske kilder rapporterer om dem https://www.anti-spiegel.ru/2022/cherson-ausgangssperre-und-meldungen-ueber-erschiessungen/
Ukrainske soldater annoncerer massakre på civile i Kherson https://www.anti-spiegel.ru/2022/ukrainische-soldaten-kuendigen-massaker-an-zivilisten-in-cherson-an/
Kiev-regeringen truer officielt "kollaboratører" med døden https://www.anti-spiegel.ru/2022/die-kiewer-regierung-droht-kollaborateuren-offiziell-mit-dem-tod/