Dette websted bruger cookies. Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester giver du dit samtykke til vores brug af cookies. Dine data er sikre hos os. Vi deler ingen af dine analyse- eller kontaktoplysninger med tredjeparter! Du kan finde flere oplysninger i Privatlivspolitik.
Subtitle "Afrikaans" was produced by machine.Subtitle "አማርኛ" was produced by machine.Subtitle "العربية " was produced by machine.Subtitle "Ārāmāyâ" was produced by machine.Subtitle "azərbaycan dili " was produced by machine.Subtitle "беларуская мова " was produced by machine.Подзаглавието "България" е създадено от машина.Subtitle "বাংলা " was produced by machine.Subtitle "བོད་ཡིག" was produced by machine.Subtitle "босански" was produced by machine.Subtitle "català" was produced by machine.Subtitle "Cebuano" was produced by machine.Subtitle "ગુજરાતી" was produced by machine.Subtitle "corsu" was produced by machine.Podtitul "Čeština" byl vytvořen automaticky.Subtitle "Cymraeg" was produced by machine.Subtitle "Dansk" was produced by machine.Untertitel "Deutsch" wurde maschinell erzeugt.Subtitle "Untertitel" was produced by machine.Subtitle "Ελληνικά" was produced by machine.Subtitle "English" was produced by machine.Subtitle "Esperanto" was produced by machine.El subtítulo "Español" se generó automáticamente.Subtitle "Eesti" was produced by machine.Subtitle "euskara" was produced by machine.Subtitle "فارسی" was produced by machine.Subtitle "Suomi" was produced by machine.Le sous-titre "Français" a été généré automatiquement.Subtitle "Frysk" was produced by machine.Subtitle "Gaeilge" was produced by machine.Subtitle "Gàidhlig" was produced by machine.Subtitle "Galego" was produced by machine.Subtitle "Schwizerdütsch" was produced by machine.Subtitle "هَوُسَ" was produced by machine.Subtitle "Ōlelo Hawaiʻi" was produced by machine.Subtitle "עברית" was produced by machine.Subtitle "हिन्दी" was produced by machine.Subtitle "Mẹo" was produced by machine.Subtitle "Hrvatski" was produced by machine.Subtitle "Kreyòl ayisyen " was produced by machine.Subtitle "Magyar" was produced by machine.Subtitle "Հայերեն" was produced by machine.Subtitle "Bahasa Indonesia " was produced by machine.Subtitle "Asụsụ Igbo " was produced by machine.Textun"Íslenska" var framkvæmt vélrænt.Sottotitoli "Italiano" sono stati generati automaticamente.字幕は"日本語" 自動的に生成されました。Subtitle "Basa Jawa" was produced by machine.Subtitle "ქართული" was produced by machine.Subtitle "қазақ тілі " was produced by machine.Subtitle "ភាសាខ្មែរ" was produced by machine.Subtitle "ಕನ್ನಡ" was produced by machine.Subtitle "한국어" was produced by machine.Subtitle "कोंकणी語" was produced by machine.Subtitle "کوردی" was produced by machine.Subtitle "Кыргызча" was produced by machine.Subtitle " lingua latina" was produced by machine.Subtitle "Lëtzebuergesch" was produced by machine.Subtitle "Lingala" was produced by machine.Subtitle "ພາສາ" was produced by machine.Subtitle "Lietuvių" was produced by machine.Subtitle "Latviešu" was produced by machine.Subtitle "fiteny malagasy" was produced by machine.Subtitle "te reo Māori" was produced by machine.Subtitle "македонски јазик" was produced by machine.Subtitle "malayāḷaṁ" was produced by machine.Subtitle "မြန်မာစာ " was produced by machine.Subtitle "Монгол хэл" was produced by machine.Subtitle "मराठी" was produced by machine.Subtitle "Bahasa Malaysia" was produced by machine.Subtitle "Malti" was produced by machine.Subtitle "ဗမာစာ " was produced by machine.Subtitle "नेपाली" was produced by machine.Subtitle "Nederlands" was produced by machine.Subtitle "Norsk" was produced by machine.Subtitle "chiCheŵa" was produced by machine.Subtitle "ਪੰਜਾਬੀ" was produced by machine.Subtitle "Polska" was produced by machine.Subtitle "پښتو" was produced by machine.Subtitle "Português" was produced by machine.Subtitle "Română" was produced by machine.Subtitle "Язык жестов (Русский)" was produced by machine.Субтитры "Pусский" были созданы машиной.Subtitle "Kinyarwanda" was produced by machine.Subtitle "सिन्धी" was produced by machine.Subtitle "Deutschschweizer Gebärdensprache" was produced by machine.Subtitle "සිංහල" was produced by machine.Subtitle "Slovensky" was produced by machine.Subtitle "Slovenski" was produced by machine.Subtitle "gagana fa'a Samoa" was produced by machine.Subtitle "chiShona" was produced by machine.Subtitle "Soomaaliga" was produced by machine.Subtitle "Shqip" was produced by machine.Subtitle "србски" was produced by machine.Subtitle "Sesotho" was produced by machine.Subtitle "Basa Sunda" was produced by machine.Undertext "Svenska" är maskinell skapad.Subtitle "Kiswahili" was produced by machine.Subtitle "தமிழ்" was produced by machine.Subtitle "తెలుగు" was produced by machine.Subtitle "Тоҷикй" was produced by machine.Subtitle "ภาษาไทย" was produced by machine.Subtitle "ትግርኛ" was produced by machine.Subtitle "Tagalog" was produced by machine.Subtitle "Türkçe" was produced by machine.Subtitle "татар теле" was produced by machine.Subtitle "Українська " was produced by machine.Subtitle "اردو" was produced by machine.Subtitle "Oʻzbek" was produced by machine.Subtitle "Tiếng Việt" was produced by machine.Subtitle "Serbšćina" was produced by machine.Subtitle "isiXhosa" was produced by machine.Subtitle "ייִדיש" was produced by machine.Subtitle "Yorùbá" was produced by machine.Subtitle "中文" was produced by machine.Subtitle "isiZulu" was produced by machine.
kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV не носи отговорност за некачествен превод.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV nenese žádnou odpovědnost za chybné překlady.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV übernimmt keine Haftung für mangelhafte Übersetzung.kla.TV accepts no liability for inadequate translationkla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV no se hace responsable de traducciones incorrectas.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV n'assume aucune responsabilité en cas de mauvaise traduction.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV nem vállal felelősséget a hibás fordításértkla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV tekur enga ábyrgð á áræðanleika þýðingarinnarKla.TV non si assume alcuna responsabilità per traduzioni lacunose e/o errate.Kla.TV は、不適切な翻訳に対して一切の責任を負いません。kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV не несет ответственности за некачественный перевод.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.Kla.TV tar inget ansvar för felaktiga översättningar.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.
Målrettet angreb på det amerikanske banksystem! – US Federal Reserve, en brandstifter i det finansielle system
Verden befinder sig midt i en hybridkrig, og slagene i form af krige, vejrkriser og pandemier regner ned over mennesker. I mange tilfælde ligger årsagerne i det finansielle system. Det kontrolleres af de magtfulde i baggrunden og bestemmer mange af deres bevægelser. Programmet belyser ikke kun den dramatiske udvikling i det finansielle system, men viser også, hvordan man kan tage magten fra dem, der trækker i trådene.
[Læs mere]
Kollapset af den schweiziske storbank Credit Suisse og de amerikanske banker Signature, Silvergate og Silicon Valley Bank (SVB) rystede de finansielle markeder i 2023. Den vigtigste udløsende faktor var den amerikanske centralbanks, Fed's, pengepolitik. [Fed = Federal Reserve System] Det fik renten til at stige dramatisk i slutningen af 2021, hvilket førte til et fald i prisen på statsobligationer samt store tab i bankernes udlåns- og leasingtransaktioner og i sidste ende til disse bankers kollaps. I hele det amerikanske banksystem har Feds pengepolitik ødelagt et utroligt beløb på omkring 1,9 billioner amerikanske dollars.
Fed lancerede derefter Bank Term Funding Programme (BTFP) som reaktion på den krise, den havde forårsaget i det finansielle system, og det forestående kollaps i andre amerikanske banker. Dette program gjorde det muligt for amerikanske banker at få adgang til Feds midler direkte via lån og dermed stille og roligt løse deres likviditetsproblemer. Som følge heraf faldt krisen til ro, og Fed kunne igen præsentere sig selv som den energiske redningsmand for det finansielle system. Men problemerne i den amerikanske banksektor var naturligvis på ingen måde løst. Faktisk oplever den lige nu en historisk krise! Nedenfor kan du se, hvor omfattende og stor denne krise er, hvilken rolle Fed spiller i den, og hvad dens motiver og baggrund er.
I. Den historiske krise i den amerikanske banksektor
1. Krisen på det amerikanske marked for erhvervsejendomme
I dag er der mere end 4.000 banker i USA, men kun nogle få hundrede af dem kan betragtes som sunde. Langt de fleste er derimod bogstaveligt talt på randen. En af hovedårsagerne til dette er et kollaps i priserne på erhvervsejendomme af historiske dimensioner. De følgende eksempler illustrerer, hvor stort det er: Det 23-etagers Prime Manhattan Office Tower i New York, som blev vurderet til 215 millioner dollars i 2019, er nu kun 104 millioner dollars værd – et værditab på 51,6 procent på bare fem år. Louis blev den højeste kontorbygning – det 44 etager høje AT&T-tårn – solgt for 3,5 millioner dollars. I 2006 kostede denne førsteklasses ejendom stadig 205 millioner dollars, hvilket svarer til et chokerende fald på 98% i værdi! Barry Sternlicht, en milliardær og ejendomsinvestor, forudså tab på 1 billion USD alene i amerikanske kontorejendomme som følge af dette prisfald. Disse tab findes for det meste i bøgerne hos små og mellemstore amerikanske banker, som nu sidder på bjerge af dårlige lån, hvoraf 30-50 % er i akut fare for at blive misligholdt, ifølge ædelmetalekspert Dominik Kettner.
Derudover udløber lån til erhvervsejendomme på i alt 560 milliarder USD ved udgangen af 2025 og mere end 2,8 billioner USD ved udgangen af 2028. Det betyder, at bankerne i USA også står over for en refinansieringsbølge af historiske dimensioner. Det betyder, at de berørte ejendomme skal refinansieres på betydeligt dårligere vilkår. Hvis det ikke lykkes, skal de sælges med stor rabat og med tilsvarende tab for bankerne, hvilket kan føre til et kollaps i banksystemet. Der har aldrig været en lignende situation på det finansielle marked før.
2. Krisen på det amerikanske obligationsmarked
Ud over krisen på det amerikanske marked for erhvervsejendomme er der en anden tidsindstillet bombe på obligationsmarkedet. Stigende renter har skabt en situation her, som også har potentiale til at ryste hele banksystemet. De åbnede op for nye attraktive investeringsmuligheder, hvilket betød, at der næsten ikke var nogen efterspørgsel efter amerikanske statsobligationer. Resultatet blev, at de tabte dramatisk i værdi, så de amerikanske banker nu sidder på et bjerg af urealiserede tab på over 516 milliarder dollars. Så længe bankerne har disse obligationer, forbliver tabene "på papiret". Men hvis kunderne f.eks. hæver deres indskud, eller bankerne af andre grunde tvinges til at sælge disse obligationer, bliver tabene reelle og kan også udløse et bankkrak.
3. Den amerikanske centralbank afslutter Bank Term Funding Programme
Den amerikanske centralbank, Fed, afsluttede Bank Term Funding Program (BTFP) den 11. marts, netop som den historiske bank- og finanskrise var under opsejling. På bare et år udstedte Fed over 160 milliarder amerikanske dollars til de anmodende banker via dette program og forsynede dem stille og roligt med midler. Bankerne kunne bruge deres obligationer som sikkerhed, som blev vurderet til den nominelle værdi [nominel værdi = trykt værdi af et værdipapir] og ikke til den aktuelle markedsværdi. På den måde blev de negative konsekvenser af rentestigningerne og frem for alt værdiforringelsen på det amerikanske obligationsmarked fuldstændig udlignet for bankerne og reddede dem dermed fra kollaps. Med afslutningen af BTFP er bankerne derfor ikke kun blevet frataget den simple forsyning af midler til at forhindre den amerikanske boble af erhvervsejendomme i at briste, for eksempel, men også tabene på det amerikanske obligationsmarked. Dertil kommer, at de stadig høje renter nu igen slår fuldt igennem i bankerne, hvilket kan blive den afgørende udløser af en yderligere og endnu mere omfattende bankkrise. I lyset af den dramatiske situation i det amerikanske banksystem er den canadisk-irske analytiker Kevin O'Leary overbevist om, at tusindvis af banker vil kollapse i de kommende år. Da de globale banker til gengæld er ekstremt indbyrdes forbundne, kan det føre til en enorm global finansiel tsunami og en global økonomisk krise, der overgår alle tidligere kriser.
II. Fed – en pyroman i det finansielle system og dens motiver
Over for omverdenen præsenterer den amerikanske centralbank sig som en seriøs og energisk kæmper for et stabilt finansielt system. Men det viser sig at være en rigtig brandstifter i det finansielle system, som ifølge finanseksperten Ernst Wolff bevidst udløste eller nu forårsager både bankkrisen i 2023 og den krise, der udfolder sig i øjeblikket. Ernst Wolff ser følgende sammenhænge, som forklarer, hvorfor Fed handler på denne måde:
1. Da vi er i den sidste fase af det globale finansielle system, forbereder centralbanker over hele verden et nyt finansielt system og indførelsen af digitale centralbankvalutaer (CBDC'er).
2. Med indførelsen af CBDC vil udlån blive trukket tilbage fra de kommercielle banker og i fremtiden sandsynligvis udelukkende finde sted via centralbanken. Det betyder, at der ikke længere er plads til små og mellemstore banker i det nye monetære system. Det er grunden til, at den eksisterende bankkrise forstærkes på en målrettet måde for hurtigt at sætte skub i koncentrationsprocessen i banksektoren.
3. De store vindere af de kommende bankkollaps vil være de store amerikanske banker som Goldman Sachs eller JP Morgan Chase. Sidstnævnte havde allerede overtaget First Republic Bank i 2023 til en brøkdel af dens værdi. Disse store banker vil udnytte den kommende krise på samme måde og opkøbe enorme aktiver til en latterlig lav pris. Det gavner til gengæld de store kapitalforvaltere som BlackRock, Vanguard og State Street, som er hovedaktionærer i de store amerikanske banker og forvalter de superriges aktiver.
4. Da der ikke er nogen bankredningsfond med de nødvendige finansielle ressourcer til at redde kontohavere og indskydere, der står til at blive ruineret i det, der kunne blive den største bankkrise nogensinde, kunne dette være det ideelle springbræt for indførelsen af CBDC. Ved at udbetale støtte direkte med disse nye penge kunne de introduceres med et positivt image som systemets redningsmand. Tro mod Winston Churchills motto: "Lad aldrig en krise gå til spilde!"
III. Baggrunden for den amerikanske centralbank
Ifølge Ernst Wolff er Fed tydeligvis parat til at bruge alle midler for at implementere et nyt digitalt finanssystem. Den er parat til at gøre tusindvis af banker insolvente og ødelægge aktiver for billioner af dollars for at lokke eller tvinge befolkningen ind i dette nye monetære system. De store modtagere er naturligvis kun de superrige.
For at få en dybere forståelse af, hvorfor den amerikanske centralbank ikke handler til fælles bedste, men til fordel for dette lille mindretal, skal man vide, at den amerikanske centralbank ikke er en statslig institution. Ifølge Stephen Goodson, den tidligere direktør for den sydafrikanske centralbank, som derfor er en absolut insider i det finansielle system, er Fed, ligesom næsten alle centralbanker i verden og også IMF og Verdensbanken, privat kontrollerede banker og institutioner, som driver deres forretning udelukkende til gavn for deres aktionærer og grundlæggere. I sin bog "Centralbankernes historie" nævner han f.eks. også hovedaktionærerne i Fed. Det er følgende banker med bankierdynastierne bag sig:
- JP Morgan Chase Bank
- Goldman Sachs Bank of New York
- Lazard Brothers Bank of Paris
- Israel Moses Sieff Bank of Italy
- Shearson American Express Bank
- The Rothschild Banks of London and Paris
- The Warburg Banks of Hamburg and Amsterdam
Det er altså en lille kreds af superrige mennesker, der er årsag til den nuværende bankkrise. De vil fylde deres lommer og lokke os ind i deres nye digitale pengesystem, muligvis forklædt som en redningspakke. Som Kla.TV allerede har vist i programmet "Ernst Wolff: Digitale centralbankpenge – enden på friheden!" [www.kla.tv/29968], er det eneste formål med dette at kontrollere os fuldstændigt og fratage os alle vores friheder.
Kursen i det finansielle system er endnu en gang sat mod et krak, og Feds nuværende rentesænkning vil ikke ændre på dette. Det er dog svært at forudsige, hvornår kollapset vil ske, men én ting er sikkert: Banksterne, som misbruger deres magt med ubeskrivelig kriminel energi for at samle mere og mere rigdom og magt, vil gøre alt, hvad de kan, for at undgå at blive afsløret som årsagen til det finansielle kollaps, de har forårsaget. I stedet kan de få andre kriser til at eskalere – herunder eksisterende militære konflikter, som i øjeblikket oplever en enorm optrapning. Men uanset hvordan de vil gøre deres nye digitale penge spiselige for os, er det helt sikkert en trojansk hest og aldrig løsningen på problemerne. Løsningen er, at banksterne stilles til ansvar for at have forårsaget kriserne, og at deres magt tages fra dem.
Ifølge den tidligere centralbankchef Stephen Goodson er deres indflydelse baseret på det faktum, at de har tilranet sig retten til at skabe penge ud af den blå luft og derefter låne dem ud mod renter. Det kunne de gøre ved at overtage kontrollen med verdens centralbanker. Derfor er der brug for en "global gældsnedskæring", dvs. gældslettelse af alle nationalstater, der er blevet misbrugt, plyndret og reelt eksproprieret af centralbankerne og IMF og Verdensbanken, samt tilbagelevering af alle beslaglagte ressourcer . For ligesom lån blev skabt ud af ingenting, skal gæld også forsvinde ud i intetheden. Hvis retten til at skabe penge derefter returneres til folket og de enkelte suveræne stater, vil hele spøgelset være overstået. Især i denne globale krise er tiden inde til at kræve det – hvis ikke nu, hvornår så?
12.10.2024 | www.kla.tv/30740
Kollapset af den schweiziske storbank Credit Suisse og de amerikanske banker Signature, Silvergate og Silicon Valley Bank (SVB) rystede de finansielle markeder i 2023. Den vigtigste udløsende faktor var den amerikanske centralbanks, Fed's, pengepolitik. [Fed = Federal Reserve System] Det fik renten til at stige dramatisk i slutningen af 2021, hvilket førte til et fald i prisen på statsobligationer samt store tab i bankernes udlåns- og leasingtransaktioner og i sidste ende til disse bankers kollaps. I hele det amerikanske banksystem har Feds pengepolitik ødelagt et utroligt beløb på omkring 1,9 billioner amerikanske dollars. Fed lancerede derefter Bank Term Funding Programme (BTFP) som reaktion på den krise, den havde forårsaget i det finansielle system, og det forestående kollaps i andre amerikanske banker. Dette program gjorde det muligt for amerikanske banker at få adgang til Feds midler direkte via lån og dermed stille og roligt løse deres likviditetsproblemer. Som følge heraf faldt krisen til ro, og Fed kunne igen præsentere sig selv som den energiske redningsmand for det finansielle system. Men problemerne i den amerikanske banksektor var naturligvis på ingen måde løst. Faktisk oplever den lige nu en historisk krise! Nedenfor kan du se, hvor omfattende og stor denne krise er, hvilken rolle Fed spiller i den, og hvad dens motiver og baggrund er. I. Den historiske krise i den amerikanske banksektor 1. Krisen på det amerikanske marked for erhvervsejendomme I dag er der mere end 4.000 banker i USA, men kun nogle få hundrede af dem kan betragtes som sunde. Langt de fleste er derimod bogstaveligt talt på randen. En af hovedårsagerne til dette er et kollaps i priserne på erhvervsejendomme af historiske dimensioner. De følgende eksempler illustrerer, hvor stort det er: Det 23-etagers Prime Manhattan Office Tower i New York, som blev vurderet til 215 millioner dollars i 2019, er nu kun 104 millioner dollars værd – et værditab på 51,6 procent på bare fem år. Louis blev den højeste kontorbygning – det 44 etager høje AT&T-tårn – solgt for 3,5 millioner dollars. I 2006 kostede denne førsteklasses ejendom stadig 205 millioner dollars, hvilket svarer til et chokerende fald på 98% i værdi! Barry Sternlicht, en milliardær og ejendomsinvestor, forudså tab på 1 billion USD alene i amerikanske kontorejendomme som følge af dette prisfald. Disse tab findes for det meste i bøgerne hos små og mellemstore amerikanske banker, som nu sidder på bjerge af dårlige lån, hvoraf 30-50 % er i akut fare for at blive misligholdt, ifølge ædelmetalekspert Dominik Kettner. Derudover udløber lån til erhvervsejendomme på i alt 560 milliarder USD ved udgangen af 2025 og mere end 2,8 billioner USD ved udgangen af 2028. Det betyder, at bankerne i USA også står over for en refinansieringsbølge af historiske dimensioner. Det betyder, at de berørte ejendomme skal refinansieres på betydeligt dårligere vilkår. Hvis det ikke lykkes, skal de sælges med stor rabat og med tilsvarende tab for bankerne, hvilket kan føre til et kollaps i banksystemet. Der har aldrig været en lignende situation på det finansielle marked før. 2. Krisen på det amerikanske obligationsmarked Ud over krisen på det amerikanske marked for erhvervsejendomme er der en anden tidsindstillet bombe på obligationsmarkedet. Stigende renter har skabt en situation her, som også har potentiale til at ryste hele banksystemet. De åbnede op for nye attraktive investeringsmuligheder, hvilket betød, at der næsten ikke var nogen efterspørgsel efter amerikanske statsobligationer. Resultatet blev, at de tabte dramatisk i værdi, så de amerikanske banker nu sidder på et bjerg af urealiserede tab på over 516 milliarder dollars. Så længe bankerne har disse obligationer, forbliver tabene "på papiret". Men hvis kunderne f.eks. hæver deres indskud, eller bankerne af andre grunde tvinges til at sælge disse obligationer, bliver tabene reelle og kan også udløse et bankkrak. 3. Den amerikanske centralbank afslutter Bank Term Funding Programme Den amerikanske centralbank, Fed, afsluttede Bank Term Funding Program (BTFP) den 11. marts, netop som den historiske bank- og finanskrise var under opsejling. På bare et år udstedte Fed over 160 milliarder amerikanske dollars til de anmodende banker via dette program og forsynede dem stille og roligt med midler. Bankerne kunne bruge deres obligationer som sikkerhed, som blev vurderet til den nominelle værdi [nominel værdi = trykt værdi af et værdipapir] og ikke til den aktuelle markedsværdi. På den måde blev de negative konsekvenser af rentestigningerne og frem for alt værdiforringelsen på det amerikanske obligationsmarked fuldstændig udlignet for bankerne og reddede dem dermed fra kollaps. Med afslutningen af BTFP er bankerne derfor ikke kun blevet frataget den simple forsyning af midler til at forhindre den amerikanske boble af erhvervsejendomme i at briste, for eksempel, men også tabene på det amerikanske obligationsmarked. Dertil kommer, at de stadig høje renter nu igen slår fuldt igennem i bankerne, hvilket kan blive den afgørende udløser af en yderligere og endnu mere omfattende bankkrise. I lyset af den dramatiske situation i det amerikanske banksystem er den canadisk-irske analytiker Kevin O'Leary overbevist om, at tusindvis af banker vil kollapse i de kommende år. Da de globale banker til gengæld er ekstremt indbyrdes forbundne, kan det føre til en enorm global finansiel tsunami og en global økonomisk krise, der overgår alle tidligere kriser. II. Fed – en pyroman i det finansielle system og dens motiver Over for omverdenen præsenterer den amerikanske centralbank sig som en seriøs og energisk kæmper for et stabilt finansielt system. Men det viser sig at være en rigtig brandstifter i det finansielle system, som ifølge finanseksperten Ernst Wolff bevidst udløste eller nu forårsager både bankkrisen i 2023 og den krise, der udfolder sig i øjeblikket. Ernst Wolff ser følgende sammenhænge, som forklarer, hvorfor Fed handler på denne måde: 1. Da vi er i den sidste fase af det globale finansielle system, forbereder centralbanker over hele verden et nyt finansielt system og indførelsen af digitale centralbankvalutaer (CBDC'er). 2. Med indførelsen af CBDC vil udlån blive trukket tilbage fra de kommercielle banker og i fremtiden sandsynligvis udelukkende finde sted via centralbanken. Det betyder, at der ikke længere er plads til små og mellemstore banker i det nye monetære system. Det er grunden til, at den eksisterende bankkrise forstærkes på en målrettet måde for hurtigt at sætte skub i koncentrationsprocessen i banksektoren. 3. De store vindere af de kommende bankkollaps vil være de store amerikanske banker som Goldman Sachs eller JP Morgan Chase. Sidstnævnte havde allerede overtaget First Republic Bank i 2023 til en brøkdel af dens værdi. Disse store banker vil udnytte den kommende krise på samme måde og opkøbe enorme aktiver til en latterlig lav pris. Det gavner til gengæld de store kapitalforvaltere som BlackRock, Vanguard og State Street, som er hovedaktionærer i de store amerikanske banker og forvalter de superriges aktiver. 4. Da der ikke er nogen bankredningsfond med de nødvendige finansielle ressourcer til at redde kontohavere og indskydere, der står til at blive ruineret i det, der kunne blive den største bankkrise nogensinde, kunne dette være det ideelle springbræt for indførelsen af CBDC. Ved at udbetale støtte direkte med disse nye penge kunne de introduceres med et positivt image som systemets redningsmand. Tro mod Winston Churchills motto: "Lad aldrig en krise gå til spilde!" III. Baggrunden for den amerikanske centralbank Ifølge Ernst Wolff er Fed tydeligvis parat til at bruge alle midler for at implementere et nyt digitalt finanssystem. Den er parat til at gøre tusindvis af banker insolvente og ødelægge aktiver for billioner af dollars for at lokke eller tvinge befolkningen ind i dette nye monetære system. De store modtagere er naturligvis kun de superrige. For at få en dybere forståelse af, hvorfor den amerikanske centralbank ikke handler til fælles bedste, men til fordel for dette lille mindretal, skal man vide, at den amerikanske centralbank ikke er en statslig institution. Ifølge Stephen Goodson, den tidligere direktør for den sydafrikanske centralbank, som derfor er en absolut insider i det finansielle system, er Fed, ligesom næsten alle centralbanker i verden og også IMF og Verdensbanken, privat kontrollerede banker og institutioner, som driver deres forretning udelukkende til gavn for deres aktionærer og grundlæggere. I sin bog "Centralbankernes historie" nævner han f.eks. også hovedaktionærerne i Fed. Det er følgende banker med bankierdynastierne bag sig: - JP Morgan Chase Bank - Goldman Sachs Bank of New York - Lazard Brothers Bank of Paris - Israel Moses Sieff Bank of Italy - Shearson American Express Bank - The Rothschild Banks of London and Paris - The Warburg Banks of Hamburg and Amsterdam Det er altså en lille kreds af superrige mennesker, der er årsag til den nuværende bankkrise. De vil fylde deres lommer og lokke os ind i deres nye digitale pengesystem, muligvis forklædt som en redningspakke. Som Kla.TV allerede har vist i programmet "Ernst Wolff: Digitale centralbankpenge – enden på friheden!" [www.kla.tv/29968], er det eneste formål med dette at kontrollere os fuldstændigt og fratage os alle vores friheder. Kursen i det finansielle system er endnu en gang sat mod et krak, og Feds nuværende rentesænkning vil ikke ændre på dette. Det er dog svært at forudsige, hvornår kollapset vil ske, men én ting er sikkert: Banksterne, som misbruger deres magt med ubeskrivelig kriminel energi for at samle mere og mere rigdom og magt, vil gøre alt, hvad de kan, for at undgå at blive afsløret som årsagen til det finansielle kollaps, de har forårsaget. I stedet kan de få andre kriser til at eskalere – herunder eksisterende militære konflikter, som i øjeblikket oplever en enorm optrapning. Men uanset hvordan de vil gøre deres nye digitale penge spiselige for os, er det helt sikkert en trojansk hest og aldrig løsningen på problemerne. Løsningen er, at banksterne stilles til ansvar for at have forårsaget kriserne, og at deres magt tages fra dem. Ifølge den tidligere centralbankchef Stephen Goodson er deres indflydelse baseret på det faktum, at de har tilranet sig retten til at skabe penge ud af den blå luft og derefter låne dem ud mod renter. Det kunne de gøre ved at overtage kontrollen med verdens centralbanker. Derfor er der brug for en "global gældsnedskæring", dvs. gældslettelse af alle nationalstater, der er blevet misbrugt, plyndret og reelt eksproprieret af centralbankerne og IMF og Verdensbanken, samt tilbagelevering af alle beslaglagte ressourcer . For ligesom lån blev skabt ud af ingenting, skal gæld også forsvinde ud i intetheden. Hvis retten til at skabe penge derefter returneres til folket og de enkelte suveræne stater, vil hele spøgelset være overstået. Især i denne globale krise er tiden inde til at kræve det – hvis ikke nu, hvornår så?
Fra hag.
Problemer i banksektoren http://theeconomiccollapseblog.com/3-things-that-troubled-u-s-banks-are-doing-as-they-scramble-to-survive/
https://www.foxbusiness.com/economy/americans-are-struggling-get-loan-since-fed-started-raising-rates
https://www.bankrate.com/credit-cards/news/credit-denials-survey/
https://www.dailymail.co.uk/yourmoney/article-13154975/bank-branch-news-JPMorgan-Chase-Republic-Citizens-bank.html
https://www.pymnts.com/news/banking/2023/banks-slash-60k-jobs-as-dealmaking-and-ipos-decline/
https://www.dailymail.co.uk/yourmoney/banking/article-13066937/kevin-oleary-regional-banks-bancorp-silicon-valley.html
Lukning af BTFP, ny bankkrise – nedgang i erhvervsejendomme https://www.konjunktion.info/2024/04/finanzsystem-steht-eine-eine-neue-konsolidierungswelle-im-us-bankensektor-bevor/
https://theconversation.com/why-economists-are-warning-of-another-us-banking-crisis-224092
https://www.konjunktion.info/2024/03/schuldgeldsystem-die-zunehmenden-fliehkraefte-der-schuldenspirale/
https://www.konjunktion.info/2024/03/finanzsystem-zwei-fliegen-mit-einer-klappe/
https://fortune.com/2024/06/10/commercial-real-estate-crash-new-york-city-office-building-discount-short-sale/
Refinansieringskrise, erhvervsejendomme https://www.derstandard.de/story/3000000208163/leerstandsquote-hoch-wie-nie-lage-bei-us-gewerbeimmobilien-spitzt-sich-zu
https://www.konjunktion.info/2024/03/finanzsystem-zwei-fliegen-mit-einer-klappe/
https://www.dailynews.com/2024/02/12/commercial-property-loans-coming-due-in-us-jump-to-929-billion/
https://www.kettner-edelmetalle.de/news/das-bankensystem-am-abgrund-drei-risiken-konnen-zur-grossten-finanzkrise-fuhren-23-07-2024
Krise på markedet for erhvervsejendomme og obligationer https://www.zeit.de/2023/46/us-staatsanleihen-aktienmarkt-risiko-wirtschaftskrise
https://www.businessinsider.de/wirtschaft/international-business/renditen-fuer-us-staatsanleihen-steigen-aber-ein-crash-koennte-folgen/
Definition af nominel værdi https://boersenlexikon.net/nennwert/
Barry Sternlicht https://de.wikipedia.org/wiki/Barry_Sternlicht
Discount window Fed https://tarifo.de/news/1959-welche-banken-nutzten-diskontfenster-fed-gibt-namen-preis/
Kevin O'Leary https://en.wikipedia.org/wiki/Kevin_O%27Leary
Ernst Wolff – Baggrund for Feds pengepolitik https://www.youtube.com/watch?v=BPsNmLpVMsE
fra min: 3:08 https://www.youtube.com/watch?v=E6Za3k-8k38
fra min: 2:37 Kapitalforvalter BlackRock + Vanguard hovedaktionærer https://www.finanzen.net/unternehmensprofil/jpmorgan
https://de.marketscreener.com/kurs/aktie/CITIGROUP-438766/unternehmen-aktionare/
https://www.finanzen.net/unternehmensprofil/wells_fargo
https://www.finanzen.net/unternehmensprofil/bank_of_america
JPMorgan – Overtagelse af First Republic Bank https://www.capital.de/wirtschaft-politik/jpmorgan-kauft-first-republic--wie-der-deal-zustande-kam-33427758.html
https://www.derstandard.at/story/2000146057429/notrettung-der-first-republic-bank-nach-abfluss-der-kundengelder
Churchill-citat https://yoice.net/winston-churchill-lass-niemals-eine-krise-ungenutzt-verstreichen/
Fed's opgaver og vendepunkt for renten https://de.investing.com/academy/analysis/federal-reserve-aufgaben-und-ziele/
https://www.businessinsider.de/wirtschaft/leitzins-usa-fed-senkt-zinsen-in-grossem-schritt-um-05-prozentpunkte-und-deutet-weitere-zinssenkungen-an/
Stephen Goodson https://en.wikipedia.org/wiki/Stephen_Goodson
Bog: »Centralbankernes historie og menneskehedens slaveri« af Stephen Mitford Goodson