Viljen i kvantefeltet
Viljen i kvantefeltet
Mens vi opfatter os selv som selvtænkende væsener med fri vilje, er neurovidenskaben i dag af en anden opfattelse. Vær nysgerrig efter at se, hvilken konklusion det berømte "Libet-eksperiment" har ført til. [læs mere]
[Læs mere]
Licens: 
Creative Commons-licens med kildeangivelse
Creative Commons-licens med kildeangivelse
Følg os
© 2022 klagemauer.TV
Tekst til udsendelse
download
15.03.2022 | www.kla.tv/21949
Viljen i kvantefeltet Mens vi opfatter os selv som selvtænkende væsener med fri vilje, forstår neurovidenskaben i dag vores bevidsthed som en neurologisk* proces i vores hjerne og den frie vilje som en konsekvens heraf. Dette synspunkt er den væsentligste konklusion af det berømte „Libet-eksperiment". I 1980'erne undersøgte den amerikanske neurofysiolog Benjamin Libet den tidsmæssige rækkefølge mellem en handlingsbeslutning og den tilsvarende fysiske bevægelse. Han var i stand til at måle elektriske impulser i testpersonernes hjerner, allerede inden de havde besluttet sig for at flytte sig.Menneskets viljesfrihed syntes således kun at være en slags illusion, som hjernen narrer vores bevidsthed til at tro på. I overensstemmelse med dette syn på det såkaldte hjerne-bevidsthedsproblem forklarer biologen Ulrich Warnke, at vores bevidsthed muligvis er integreret i en overordnet information eller et kvantefelt uafhængigt af materien. Joke: Kvantefysik er som chokolade: når den først er der, er den væk.
Fra mik.