Videnskaben i politikens og mediernes kvælertag

08.11.2025 | www.kla.tv/39354

[Speaker 1:] I de selvudråbte førende medier forklares globale kriser altid for befolkningen med videnskabelige resultater. Uanset om det drejer sig om klimaforandringer eller coronavirus-krisen, siger man altid: "Forskerne er enige." Men er det virkelig tilfældet? Trives videnskaben ikke med at stille spørgsmål, med tvivl, med at diskutere forskellige synspunkter? [Moderation:] Richard Feynman, den amerikanske fysiker og nobelprisvinder, understregede tvivlens centrale rolle i videnskaben så sent som i 1965. Han sagde, at troen på eksperternes uvidenhed er et centralt kendetegn ved videnskaben, hvilket understreger behovet for tvivl og skepsis. Dette princip er afgørende for videnskabelige fremskridt, da det gør det muligt at stille nye spørgsmål og udvide grænserne for viden. Feynman understregede, at man ikke kun skal give plads til tvivl, men endda aktivt opmuntre den for at opnå fremskridt. Men virkeligheden er en anden. Det ved Hans-Joachim Zillmer, der er forfatter og forsker i eksperimentel geologisk historie. Han er lodret uenig og siger: "Det er en udbredt misforståelse at tro, at nye videnskabelige forskningsresultater automatisk vil vinde frem." Ifølge Zillmer spiller medierne en nøglerolle her. De er politisk styrede og bestemmer, hvilke resultater og modeller der skal udbredes, og hvilke der ikke skal. Gamle teorier undertrykkes også, hvis de er i modstrid med det nuværende verdensbillede. Både gamle teorier og, for at citere Zillmer, "radikalt nye og måske værdifulde ideer får ingen støtte til at offentliggøre dem". Forskeren Prof. Dr. Christof Kuhbandner er en person, der blev stærkt angrebet af mainstream-pressen under coronakrisen, fordi han også satte spørgsmålstegn ved såkaldte ekspertudtalelser. I et interview med Gunnar Kaiser forklarer han, hvor han ser videnskabens kerne. [Prof. Kuhbander:] "Som videnskabsmand taler jeg stort set aldrig om sandheder. Der er en sætning af Richard Feynman, fysiker og nobelprisvinder, som sagde: "Videnskabens kerne er faktisk at sætte spørgsmålstegn ved eksperter." Så når jeg tænker videnskabeligt, har jeg til opgave at sætte spørgsmålstegn ved ekspertudtalelser og fremme menneskehedens viden. Og der er ofte en rolleforveksling i videnskabskommunikation hos nogle mennesker. Egentlig burde jeg altid sige: Taler jeg som forsker, eller taler jeg som ekspert?" "Som videnskabsmand har du endda til opgave at sætte spørgsmålstegn ved enhver sandhed, der sælges af eksperter. Det er videnskabens egentlige mission." [Moderation:] Men den, der gør det som forsker, vil hurtigt komme til at mærke konsekvenserne. Kommunikationsforskeren professor Michael Meyen er under konstant beskydning fra de etablerede medier, hvilket nu har ført til hans omfattende professionelle udelukkelse. I sin nye bog „Wie ich meine Uni verlor“ (Hvordan jeg mistede min universitet) beskriver Meyen ikke kun detaljerne i en kampagne, hvor han mistede næsten alt, hvad der definerede ham som akademiker, men analyserer også en dybere, systemisk baggrund: den radikale omstrukturering af universiteterne i løbet af de sidste 30 år. Det handler om kommercialisering, tilpasning, frygt og politisering af forskningen. Meyen skriver: "Vi ønsker demokrati, men vi vælger, hvem der skal have lov til at deltage." Fysiker og klimaaktivist Sabine Hossenfelder sætter nu spørgsmålstegn ved den metode, der bruges til at forbinde visse ekstreme vejrbegivenheder med klimaforandringer. Hun siger: "Mange klimaforskere ved, hvor mangelfulde de undersøgelser er, der kommer ud af dette Center for Vejrtilskrivning, men de tier stille." [Sabine Hossenfelder:] "Der er mange klimaforskere, som udmærket ved, at denne såkaldte forskning ikke er pålidelig, men de siger ikke et ord, fordi det ville være politisk ubelejligt." [Moderation:] Anke Uhlenwinkel, universitetsprofessor i geografi- og økonomididaktik, har for nylig udgivet en bog: „Wer stört, muss weg – Die Entfernung kritischer Professoren aus Universitäten“(De, der forstyrrer, skal væk – fjernelse af kritiske professorer fra universiteterne). I et interview med AUF 1 beskriver hun, hvordan flere og flere professorer mister deres job – ikke på grund af dårligt akademisk arbejde, men fordi de stiller ubekvemme spørgsmål. Det, der engang var steder for fri debat, er nu institutioner for frygt, censur og politisk konformitet. Alle, der ikke passer ind i den fremherskende fortælling, får sparket. I et interview med Elsa Mittmannsgruber taler hun om magtmisbrug, konformitet og forræderi mod den videnskabelige idé. Hun mener også, at alle borgere kun kan danne deres egen mening, hvis de får adgang til alle videnskabelige fakta. [Prof. Anke Uhlenwinkel:] "... og jo bedre du ved om de ting, som I faktisk alle kunne vide, og det er meget mere end det, der normalt diskuteres i det offentlige rum. Jo mere du ved, jo mere kan du selvfølgelig danne dig din egen rimeligt velbegrundede mening og også danne dig en social mening." "Hvor videnskaben faktisk kommunikerer ting åbent inden for videnskaben, ja, så vi ser, at med RKI-protokollerne blev videnskaben diskuteret der, men det, der blev givet til offentligheden, så at sige, var så noget helt andet. Ja, og i denne coronakrise er der nogle forskere, som jeg tror faktisk havde noget nyttigt at sige, men de blev simpelthen ikke hørt, de blev så at sige marginaliseret. Det skal vi nok komme til, for nogle af personerne i vores undersøgelse falder i denne kategori, og hvis vi havde hørt dem, ville vi have haft mindst to meninger, og som borgere kunne vi selv have besluttet, hvilken af dem vi i sidste ende fandt mest overbevisende. Hvis det ikke sker, dvs. hvis vi siger "følg videnskaben" – så er det faktisk et udtryk, der er lige så uvidenskabeligt som noget andet, fordi "videnskab" ikke specificerer noget. "Videnskab" taler ikke om godt eller dårligt, men i videnskaben taler vi om visse fakta, hypoteser, eksperimenter, hvad vi end gør. Spørgsmål, så man kan også lave undersøgelser og sige: Okay, nu er der kommet det og det og det ud af det, men det siger ikke nødvendigvis "godt" og "dårligt". I stedet står der bare, at så og så mange procent af de adspurgte sagde det og det. Og så kan jeg danne min egen mening som borger, når jeg er bredt informeret, om jeg synes, det er tvivlsomt, eller om jeg siger, jamen, alle mine venner siger det samme, hvad er det egentlig, du er oprørt over? Det kan jeg i sidste ende selv afgøre. Men hvis jeg ikke har denne vifte af faktiske resultater, og jeg får at vide, ja, men der er dette ene resultat, og vi skal følge det, så kan jeg ikke længere gøre det, og et samfund bliver ufrit, fordi individets valgfrihed ikke længere er der." [Moderation:] I interviewet taler professor Anke Uhlenwinkel også om såkaldt tredjepartsfinansiering, som bruges til at finansiere forskning. [Prof. Anke Uhlenwinkel:] "Ja, tredjepartsfinansiering er et meget vigtigt punkt. Der står normalt, hvilke "gode" ting der ønskes, og der er også nogle "buzzwords", så at sige, som du absolut skal have med i disse ansøgninger om tredjepartsfinansiering for overhovedet at have en chance. Og i mellemtiden er der faktisk tredjepartsfonde, som er i udbud, og som allerede er praktisk talt allokeret." [Moderation:] Prof. Dr. Werner Kirstein tog også dette finansieringsproblem op på den 14. AZK og opfandt begrebet "politogene klimaforandringer". [Prof. Werner Kirstein:] "Så vil jeg komme til det faktum, at en stor del af finansieringen kommer fra EU og de enkelte stater. Så mange forskere bliver rekrutteret til at udvikle klimaprogrammer og forske i dem for at få finansiering til dem. Jeg kommer selv fra et universitet, og vi har set, at basisfinansieringen på universiteterne ikke er tilstrækkelig til at organisere en ordentlig normal drift. Så hvad gør forskeren? Han kigger på EU's finansieringskatalog og det tyske finansieringskatalog, og det findes også i andre lande. Og nu ser du, at du finder et emne, der passer ind i klimaforandringerne, og så laver jeg en ansøgning, formulerer en ansøgning, sender ansøgningen til den relevante myndighed. Og se, så snart ordet global opvarmning eller temperaturstigning bliver nævnt i en eller anden sammenhæng, strømmer pengene ind. Det mærkeligste, jeg nogensinde har oplevet, var, da en gruppe biologer, som slet ikke var klimaforskere – de vidste ikke engang, hvad klimaforandringer egentlig var, global opvarmning, okay, det kan man tage sig af – og så var emnet for biologerne: "Lugworms adfærd med stigende temperatur"! Så langt er det kommet, emnet spiller ikke længere nogen rolle overhovedet, det vigtigste er klimaforandringer, og så flyder pengene. Ja, så kan du se de generøse sponsorer, så det er ikke kun EU, der støtter den slags ting, de føderale ministerier støtter også sådanne ansøgninger, og forskning har noget at gøre. Jeg siger til mange af mine kolleger: "Hvad laver du, tjekker du ikke sandheden, eller hvad der foregår?" "Ja, vi har brug for penge, pengene skal flyde. Hvordan vil vi eksistere, hvis vi ikke har nogen penge?" Og så kan man selvfølgelig ansætte ph.d.-studerende igen, så man kan købe computere, man kan investere i udstyr, personale osv. og så flyder der noget. Men du skal have penge til det, og så er det egentlig ligegyldigt, hvilket emne du vælger, så længe det har noget med global opvarmning at gøre. Det er trist, men det er sådan, det fungerer." [moderation:] Så forskere må slet ikke være enige, fordi videnskaben trives med spørgsmål, tvivl og åben debat. Det er indlysende, at forskning er afhængig af og styres af politik gennem tildeling af midler. Offentligheden får kun kendskab til videnskabelige resultater, som er politisk ønskede, gennem de førende medier. Forskerne er fanget i en fælde, fordi deres videnskabelige omdømme og ofte deres levebrød er truet, hvis de forlader dette system. Derfor går appellen til alle oprigtige forskere - de forskere, der ønsker at udføre ærlig forskning - at de ikke lader sig korrumpere, men hæver stemmen, fremlægger modbeviser og er modige til at tage fat på klagerne.

Fra ah./rw.

Kilder/Links Mainstream hævder: Forskerne er enige https://www.klimareporter.de/gesellschaft/ueber-99-prozent-konsens
https://www.zeit.de/wissen/gesundheit/2018-08/impfgegner-dokumentation-eingeimpft-wissenschaft-kritik/seite-2
https://de.wikipedia.org/wiki/Wissenschaftlicher_Konsens_zum_Klimawandel
Citat Richard Feynman, amerikansk fysiker og nobelprisvinder: https://skynetblog.de/zitat-richard-feynman-ueber-zweifel/
https://www.themarginalian.org/2012/08/27/richard-feynman-on-the-role-of-scientific-culture-in-modern-society/
https://www.eejournal.com/fresh_bytes/richard-feynman-on-the-role-of-scientific-culture-in-modern-soci/
Citat Zillmer: Zillmer, Hans-Joachim: Irrtümer der Erdgeschichte. Die Wüste Mittelmeer, der Urwald Sahara und die Weltherrschaft der Dinosaurier (Fejltagelser i jordens historie. Middelhavets ørken, Sahara-junglen og dinosaurernes verdensherredømme); Knaur-lommebog, München 2003, s. 18-20. Interview Kaiser/Kuhbandner https://3speak.tv/watch?v=gunnarkaiser/oyaignlm
Prof. Michael Meyen https://uncutnews.ch/begrenzte-wissenschaftsfreiheit/
Sabine Hossenfelder https://youtu.be/vDsjeKo3u3o
Prof. Anke Uhlenwinkel https://auf1.tv/elsa-auf1/wer-stoert-muss-weg-wie-kritische-wissenschaft-systematisch-entsorgt-wird
Prof. Dr. Werner Kirstein www.kla.tv/11674