Anbringelse under mistanke: Falske erklæringer, høje profitter, skadet fremtid

29.09.2026 | www.kla.tv/42741

Hvert år bliver titusinder af børn i Tyskland anbragt i statslig forvaring af de lokale børneværnsmyndigheder. Ifølge det tyske statistikkontor var der i 2014 omkring 48.000 børn, i 2019 allerede omkring 50.000, og i 2023 var tallet allerede steget til omkring 75.000 børn. Dermed bliver ca. 220 børn om dagen i gennemsnit adskilt fra deres familier som følge af, at staten tager dem i sin varetægt. Børneværnsmyndighederne er i denne sammenhæng den afgørende instans, der har beføjelse til at iværksætte midlertidige anbringelser hos andre, hvis der foreligger en akut fare for barnets velfærd. Sidstnævnte afhænger dog af ungdomsmyndighedens skøn. Der findes beviser og sagsakter, der vidner om, at mange anbringelser er foretaget ulovligt, og at der ofte er udarbejdet forkerte ekspertudtalelser. [https://www.kla.tv/39341] Det er børnene, der lider mest under det! I dette program giver Kla.TV en socialrådgiver ordet og tager derefter tre konkrete eksempler op. Disse eksempler viser, at mange tyske sociale institutioner desværre åbenbart ikke handler i børnenes interesse. Caro, socialrådgiver og sagsbehandler, kan ikke længere tie stille og afslører som influencer [„Caro Spørger“] uregelmæssigheder på sin arbejdsplads. Som sagsbehandler arbejder hun med børn i højrisikogruppen, der i daglig tale også kaldes "systemudfordrere". Det drejer sig ikke sjældent om flygtningebørn, der som mindreårige og traumatiserede af krigen bliver hentet til Tyskland, men som ikke kan opdrages af deres familier, der er kommet hertil før dem. Caro beskriver, at der hos hendes organisationer hovedsageligt arbejder studerende i praktik og freelancere, som af ungdomsforvaltningen aflønnes som fagpersonale. Hun taler om manglende strategier. Mange medarbejdere mangler erfaring med at arbejde med problemfyldte, traumatiserede og også aggressive unge, og dertil kommer den mangelfulde dokumentation. Der mangler desuden en kontrolinstans, der kontrollerer, om kravene overholdes i de institutioner eller virksomheder, der fungerer som ansvarlige enheder. Hun fortalte desuden om en 9-årig dreng, der var blevet anbragt på otte institutioner og ikke havde gået i skole i flere måneder, mens forstanderen fakturerede mellem 40.000 og 50.000 euro om måneden for ham. I et andet tilfælde blev der "afsat" op til 14 medarbejdere til et barn, eller der blev lejet dyre hotelværelser og lejligheder i eksklusive kvarterer til barnet, hvilket igen blev betalt af ungdomsforvaltningen. Et andet tilfælde, som hun kender til, vedrører en 12-årig albansk dreng. Han røg trods forbuddet, sparkede døre ind, skubbede til folk, truede med en kniv, stjal osv. Faktisk stak han senere også en plejer ned på en ny institution. Den institution, hvor han nu befinder sig, og hvor han ifølge Caro blot bliver "opbevaret", "indkasserer" 100.000 euro om måneden for denne ene dreng. Det er 1,2 mio. euro om året – for ét barn! Caro fortsætter: "I institutionens rapport stod der helt officielt: ‚Egentlig burde drengen udvises.'" […] Caro opsummerer: "Ingen vil have disse børn, men alle tjener på det!" [ https://www.youtube.com/watch?v=bWZ_9dc1KV8] Det tristeste ved det hele er, at børnene i sidste ende alligevel ender på gaden, så snart de bliver myndige. De var hverken egnet til at komme i arbejde eller til at indgå i samfundet, og de var slet ikke blevet forberedt på livet eller et erhverv. De såkaldte statslige "tiltag" viser sig desværre ofte at være ineffektive og uden fremtidsudsigter, siger Caro. Mens milliarder af skattepenge strømmer ind i kasserne hos de involverede private virksomheder og tjenesteudbydere, bliver, ifølge en kongres afholdt af Axion Resist den 28. februar 2026, utallige andre børn fra intakte familier og hjem revet væk på grundlag af blotte mistanker og ofte anbragt i institutioner, som åbenbart ikke er i stand til at tage sig af dem. Her er vidneudsagnet fra en 16-årig pige: I 2022 blev hun selv og fem af hendes yngre søskende anbragt i pleje af børneværnsmyndighederne. Børnene blev hentet på skolen med hjælp fra politiet og adskilt meget brutalt fra deres forældre uden forvarsel. Begrundelsen var et hæmatom (blåt mærke) hos et søskende og en lærers mistanke om, at faderen skulle have slået barnet. Det formodede hæmatom var imidlertid blot et modermærke, hvilket er blevet bekræftet af en læge. De seks søskende opholdt sig ikke desto mindre i alt 14 måneder på institutioner under ungdomsforvaltningen og vendte først tilbage til deres forældre efter en retssag. Under opholdet påtog den ældste datter sig en lang række omsorgsopgaver, såsom indkøb, madlavning, lektiehjælp, bleudskift og tilrettelæggelse af natlige toiletbesøg for sine yngre søskende – da de egentlige plejere åbenbart ikke kunne afsætte tid til dette. Men i stedet for at rose den store søsters selvstændighed og omsorg, stillede de en diagnose om, at hun ønskede at påtage sig rollen som forælder. De gentagne udtalelser om, at børnene alle ønskede at komme hjem til deres forældre, blev tolket som "oprør". Hun fortæller desuden om medicinering, hvor hallucinationer er en bivirkning. Derudover blev der gjort regelmæssige forsøg på at manipulere børnene for at sætte dem op mod hinanden og mod deres forældre ved, at pædagogerne simpelthen fortalte løgne om deres forældre. Den ældste datter beskriver en særlig alvorlig hændelse, hvor hun ikke fik lægehjælp på trods af kraftige blødninger. Blødningen skyldtes, at suturerne var gået op efter en tandoperation. Ifølge hendes udsagn nægtede en pædagog at yde den nødvendige førstehjælp, fordi hun ikke kunne holde ud at se på blødningen og ikke ville lade de andre børn være uden opsyn. Skaden opstod angiveligt, efter at pigen i nærheden af institutionen var nødt til at forsvare sig selv for at beskytte sig mod et seksuelt overgreb. Hvordan kan det være, at en offentlig institution for børn er så dårligt stillet, at børnene nægtes "førstehjælp", mens private udbydere til gengæld i nogle tilfælde opkræver fem- til sekscifrede beløb pr. barn? Hør nu eksemplet med en 16-årig, der blev stigmatiseret som skolefraværende: "Jeg var 16 år gammel og blev betragtet som en skolefraværende … Jeg var ikke oprørsk. Jeg var simpelthen elendig til matematik. Jeg faldt bagud. Efter et voldeligt overfald havde jeg skiftet skole efter råd fra min mor. Men den nye skole havde et markant højere niveau i matematik. En intellektuel overbelastning førte til social tilbagetrækning, og denne tilbagetrækning blev af omverdenen brugt til at sætte en etiket på personen. På et tidspunkt var jeg ikke længere en ung med indlæringsvanskeligheder […] jeg blev skolefraværende! [1:59:47 https://axionresist.com/kongress-28-02-2026/ ] Så blev jeg en sag! En foranstaltning! Og når man først er blevet en sag, bliver man administreret." Miguel blev i 2004 henvist til en meget omstridt institution i Danmark som led i et ungdomsprogram. "Jeg har tænkt meget over, hvordan det kan være, at jeg i 2004 kunne blive sendt derhen, selvom der allerede siden 2002 var blevet advaret internationalt mod Tvind (navnet på institutionen i Danmark)." Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål: Hvorfor sendte en tysk børneværnsmyndighed en sekstenårig dreng til en institution i Danmark, der blev drevet af en organisation, hvis grundlægger står på Interpols efterlysningsliste? "Det, jeg oplevede, var et stærkt struktureret system i et fremmed land, da jeg var 16. Det, jeg ikke oplevede – og det er den bitre ironi ved denne foranstaltning – var ikke engang en eneste times ekstraundervisning i det fag, hvor jeg oprindeligt var bagud: Matematik! I stedet arbejdede jeg. Jeg samlede ind på gaderne i Holsteborg. Jeg malede bygningskomplekser, jeg klippede græs. Den egentlige årsag til, at jeg blev klassificeret som skolefraværende, blev ikke fremhævet eller taget op. Jeg havde travlt." Dette beskriver den berørte, der nu er blevet en ung mand, i sit foredrag og sin bog "Das Kindeswohl-Paradoxon" (Paradokset om barnets tarv). Heldigvis lykkedes det Miguels mor at få sin søn ud af institutionen meget hurtigt. Lad os nu som det tredje se på eksemplet med en 15-årig. En følelsesmæssigt påvirket teenager kom i klammeri med sin far, efter at han havde brudt reglen om at lægge sin mobiltelefon væk efter kl. 22, da forholdet til hans kæreste var slut. Derefter overnattede han hos venner og fik sine yngre søskende til at bekræfte en påstået mishandling fra forældrenes side. Næste morgen fortalte han også en lærer, at han var blevet slået af sine forældre. Herefter underrettede skolen børneværnsmyndighederne, som sørgede for, at alle børn, herunder et plejebarn, straks blev taget i forvaring. Ifølge fru Christidis, psykolog og retsmedicinsk ekspert, blev forældrene ikke hørt på forhånd, og den unges udsagn blev ikke efterprøvet. Selv søskendernes udsagn har ikke været enslydende. I dette tilfælde burde der ifølge fru Christidis absolut først have været foretaget en plausibilitetskontrol. [troværdighed og forståelighed af kendsgerninger, udsagn eller argumenter] Den unge blev sammen med sine søskende bragt til et opsamlingscenter. Der forsøgte han at trøste et grædende barn, hvilket blev betragtet som en overtrædelse af reglerne. Derefter blev han overført til en anden institution, hvor der også var flygtninge over 18 år. Ifølge ham selv fandt han ingen ro der og flygtede fra institutionen. Senere blev han indkaldt til en høring i retten, hvor han var meget bange. Efter at han var flygtet fra dommersalen, blev han, trods sine udtryk for frygt, brutalt lagt i jorden af flere politibetjente og lagt i håndjern. Derefter blev den unge, der var i håndjern, kørt i en politibil til en lukket psykiatrisk institution. Dette skete uden forudgående diagnose. Desværre medfører anbringelse på institutioner i de fleste tilfælde ikke nogen forbedring. Ofte udviser børnene adfærdsmæssige problemer. De kan, som i det sidste eksempel, blive overført til børne- og ungdomspsykiatrien, hvor de derefter vil blive behandlet med psykofarmaka og Ritalin. Psykolog Dr. Christidis: "I institutionerne får børnene slet ingen hjælp." "Det kan højst være tilfældet for børn, der rent faktisk er blevet udsat for grov mishandling, og hvor retsmedicinerne har konstateret helt tydelige alvorlige skader hos børnene." Hun vidner om, at der findes hele undersøgelser, der har påvist, at næsten 90 % af de unge har taget skade, inden de bliver løsladt. Enten er de så stofafhængige, alkoholafhængige, eller også er de endda blevet kriminelle. De får ingen ordentlige eksamensbeviser, hvilket betyder, at de meget ofte ender med at være en byrde for staten. Dr. Christidis: "Hvad sker der egentlig med børnene på børnehjemmene? De bliver bare opbevaret. De har en personalestruktur, der er til at græde over. Så der spares der også, alt er jo privatiseret. De er alle sammen kun ude efter at tjene penge. Så børnene bliver bare sat til side og får ingen støtte." Derudover dukker der også gang på gang rapporter op om endnu langt værre overgreb i børnehjem og hos plejefamilier. [www.kla.tv/37021] Senest på dette tidspunkt melder spørgsmålet sig: Hvorfor bliver børn revet ud af intakte familier for at blive anbragt på institutioner, der tilsyneladende ikke er i stand til at tage hånd om børnenes behov? En medarbejder, der har arbejdet inden for ungdomsomsorgen i årtier, kommenterede et muligt aspekt på følgende måde: "Det handler om penge, det handler om penge. Og hvis jeg får tilbudt en ung fra børne- og ungdomsforvaltningen til en bestemt dags- eller månedsats, så fremsætter jeg et tilbud til børne- og ungdomsforvaltningen, og børne- og ungdomsforvaltningen beslutter, om den vil acceptere dette tilbud eller ej. Det er jo en forretning. Og i sidste ende er de kommunale ungdomsmyndigheder glade for at have en organisation, der overtager de unge fra dem." Hvordan børnene har det på institutionerne, og om de foranstaltninger, der træffes der, er meningsfulde og nyttige for børnene, bliver ofte ikke undersøgt tilstrækkeligt af medarbejderne i ungdomsforvaltningen. Således kom der gang på gang skandaler for dagen om, at børn fra Tyskland var blevet anbragt hos plejefamilier og på institutioner i udlandet. Der gik de ikke i skole, og der blev heller ikke ydet nogen form for støtte eller vejledning i forbindelse med deres øvrige hverdag. Pludselig var barnets velfærd åbenbart ikke længere interessant. For de institutioner, der benytter sig af denne misbrugspraksis, er det imidlertid en stor forretning. En tysk institution modtager op til 5.000 euro om måneden fra ungdomsforvaltningen for hvert barn. [www.kla.tv/37021] Og hvad kan man forestille sig, at de tidligere nævnte langt værre skader går ud på? I Berlin blev børn i årtier anbragt hos pædofile plejeforældre efter råd fra socialpædagogen Helmut Kentler. Kentler er ganske vist død nu, men man må gå ud fra, at de daværende hemmelige aftaler og netværk stadig eksisterer, da der indtil i dag ikke er foretaget en ordentlig og konsekvent opklaring af sagen. Yderligere oplysninger herom findes i dokumentationen "Kentler Gate" fra aktionsgruppen "Demo für alle". Programmet "SKANDALE: Retsvæsenet viklet ind i pædofile netværk" giver endnu et fingerpeg. [www.kla.tv/28454] I artiklen blev der rapporteret om børnelægen dr. Dorothea Thul, der udtalte: "[…] Derfor siger jeg, at jeg giver det skriftligt til alle: De værste gerningsmænd findes i retsvæsenet." "Og hvis der skulle ske mig noget, kan De betragte det, jeg har sagt, som et vidneudsagn, som et vidneudsagn under ed." På grund af sit utrættelige engagement og sine frygtløse udtalelser blev livet gjort særdeles svært for Dr. Thul – fra legemsbeskadigelse over tvangsindlæggelse på psykiatrisk afdeling til varetægtsfængsling. Kla.TV har undersøgt hendes påstande om, at de værste gerningsmænd befinder sig i retsvæsenet selv, og er i den forbindelse faktisk stødt på skræmmende afgrunde. For en lang række overlevende og vidner til organiseret seksuel og rituel vold har vidnet om, at højtstående dommere, anklagere, advokater og politifolk er involveret i sådanne forbrydelser. Mange af dem er selv gerningsmænd, andre dækker over pædofile netværk; de beskytter gerningsmændene og forfølger vidner og aktivister. Desuden kan staten åbenbart også udnytte anbringelserne på andre måder til sin fordel – nemlig som et restriktivt middel. Det kunne man se i coronatiden: Her var tvangsanbringelser et skarpt våben for staten, som kunne bruges til at skræmme kritikere af coronatiltagene. I flere tilfælde blev børn således fjernet fra deres familier, fordi forældrene ikke insisterede på, at børnene skulle bære mundbind i skolen. [http://www.kla.tv/37021] Familier, der bliver splittet, oplever derimod en katastrofe. I udsendelsen "Systematisk borttagning af børn – anbringelser under lup" [https://www.kla.tv/28675] fortæller de berørte, hvordan de har oplevet disse indgreb. Der vises desuden chokerende filmoptagelser, hvor man kan se, hvordan mødre blev revet deres skrigende børn ud af armene. Alene en sådan voldsom adskillelse er for børnene et chok, der præger dem for livet, og som ofte efterlader dem alvorligt traumatiserede. Det fører til dybe sår og adfærdsændringer hos børnene. Desuden udvikler traumatiserede børn og unge som regel ikke en stærk personlighed. Jason Christoff, sabotageekspert, propagandaforsker og sundhedscoach, forklarer i udsendelsen "Bevidsthedskontrol og hvordan vi undgår den", [https://www.kla.tv/27783] at enhver menneskekrop kan manipuleres, og at vi er sårbare over for det. Det er også helt normalt og en naturlig tilbøjelighed. At misbruge disse og udnytte traumatiske begivenheder – især over for de allermindste og svageste – er imidlertid yderst moralsk og etisk forkasteligt. Ulovlige anbringelser, uundersøgte sager og tvivlsomme, til tider brutale bortførelser ødelægger familier. De hjælper ikke – de skaber splid. Er intakte familier ikke netop rygraden i et sundt samfund? Til sidst skal det udtrykkeligt understreges, at dette program ikke har til formål at sværte velfungerende børnehjem og ungdomsmyndigheder, der virkelig har barnets tarv for øje. Mange myndighedsmedarbejdere lider under konstant overbelastning. Der mangler tid og personale til at holde øje med, hvor børnene befinder sig, og om de har det godt. Mange socialarbejdere siger deres job op, fordi de ikke længere kan stå inde for den måde, arbejdet udføres på. Dette forværrer nødsituationen yderligere. Men mistanken om, at staten hverken vil eller må gribe ind her, og at den endda er med i spillet, bliver stadig stærkere. Se endelig Ivo Saseks foredrag fra den 22. AZK med titlen "De højgradige frimureres hemmelige lære: ‚Satan er Gud’". Her forklarer Ivo Sasek, hvordan selv regeringer er i hænderne på selvudnævnte verdensherskere, og hvorfor man bevidst arbejder hen imod et samfundsmæssigt sammenbrud. Disse infiltrerede områder inden for politik, retsvæsen, politi og myndigheder dækker over hinanden, hvorfor anmeldelser og begæringer om strafferetlig forfølgning oftest ikke fører til noget. I 2. del af AZK tager hans datter, Lois Sasek, sammen med andre oplægsholdere fat på emnet "rituelt misbrug og børnehandel", som er tæt forbundet med disse grusomme "verdensherskere". Kla.TV modtager jævnligt klager over ulovlige beslaglæggelser. Vores platform "Vetopedia" giver ofre og vidner til uretfærdigheder, de har været udsat for, en stemme! Er du selv berørt af problemet eller har du kontakt til personer, der er berørt, og føler du, at der ikke bliver lyttet til dig? Indtast din sag. Lad os sammen gøre opmærksom på omfanget af denne uretfærdighed! [https://www.vetopedia.org/en/in-custody]

Fra kbr./wou./avr./bji./abu

Kilder/Links Kongres 'Brennpunkt Schule' den 28.02.2026 https://axionresist.com/kongress-28-02-2026/
Sagen om Luisa www.youtube.com/watch?v=wfox7BwEFyo
Socialrådgiver med børnehjemserfaring Caro spørger - Jasmin Kosubek www.youtube.com/watch?v=bWZ_9dc1KV8
Socialrådgiver afslører sandheden www.youtube.com/watch?v=jKpCLCuJMYU
Akutanbringelser og børnebortførelse: Ungdomsforvaltninger i søgelyset https://www.kla.tv/39341
Uanset om de skriger og græder – Forfærdelige forretninger i børnebeskyttelsens navn www.kla.tv/37021
Gerningssted børnehave – seksuelle overgreb tager dramatisk til. Hvem eller hvad står bag? www.kla.tv/28454
Bevidsthedskontrol og hvordan vi unddrager os den (Jason Christoff i interview med Dr. Reiner Fuellmich) https://www.kla.tv/27783
Familien Jennifer og Yasar Wegmann https://Vetopedia.org/de/inobhutnahme